Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sjakal

Oprindelig forfatter FSte

sjakal, den ildelugtende ådselsæder symboliserede i det gamle Indien ondskab og ødelæggelse og var knyttet til den destruktive gudinde Kali. Også i buddhismen er den negativt symbol: for en person, der ikke fatter lærens hjul, dharma. Men i egyptisk religion er guden Anubis fremstillet i en sort sjakals skikkelse eller som en mand med sjakalhoved, dvs. at den har været forbundet med døden, for Anubis var den, der førte sjælene fra denne verden til den næste.

I Thorkild Bjørnvigs digtsamling Anubis, 1955, skildrer titeldigtet en dommedagsproces, hvor jegfiguren står foran døden i skikkelse af en Anubis-skulptur (“siddende Stengud, stum og blank og sort”); Anubis vejer den dødes hjerte. Digtet spiller også på, at Anubis i senere folketro blev opfattet som dæmon og var en af de syv djævlefyrster, der viste sig for Faust i folkebogsversionen.

“Sjakal” kan bruges overført om en gerrig og hensynsløs person, jævnfør hyæne og grib.

Annonce

Se også hyæne og grib.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: sjakal i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426640

Artiklen sjakal er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk