ræv

Ræv, symboliserer snuhed, ondsindethed og dyrisk vellyst. I kristendommen kan den kædes sammen med Djævelen. I nordisk mytologi var ræven den listige og rænkefulde gud Lokes dyr, og den kan fx hos nordamerikanske indianere optræde som en trickster, på linje med coyoten. I det gamle Rom var den røde ræv en ilddæmon, som man med brændende fakkel i halen jog over markerne ved riter for korngudinden Ceres.

I det gamle Kina blev ræven knyttet sammen med vellyst og seksualitet; rævetestikler i pulverform blev brugt som afrodisiakum. I Japan er dens betydning mangfoldig; den indgår i såvel myter som folklore: Risguden Inari har to hvide ræve som sendebud og vogtere af rissække; de forskellige farver, en ræv kan have, tillægges symbolsk betydning; ræve har åndelig kraft og kan forhekse, fx beretter en fortælling om en ræv, der omskabt til en kvinde ægter en mand. En japansk fabel fortæller, hvordan to japanske ræve narrer en tiger fra Kina.

Også i europæisk folkedigtning og i børnelitteratur optræder ræven hyppigt. En samling af fabler med ræven i centrum skabtes i middelalderen og udmøntede sig fx i den franske “ræveroman” Roman de Renard og sidenhen i den danske En Ræffue Bog, 1555, senere bearbejdet til Mikkel Ræv, 1827, og sluttelig som børnebog fra 1953.

I David Garnetts roman fra 1922, Lady into Fox, udnyttes det folkelige forvandlingsmotiv til en kritik af kvindens rolle i den viktorianske tid. En hustru bliver forvandlet til en ræv, og manden accepterer hendes dyriskhed, men til sidst bliver hun så vild, at hun flygter ud i skoven, hvor hun bliver dræbt under en for det engelske aristokrati så typisk rævejagt.

I P.O. Enquists erindringsbog Ett annat liv, 2008, identificerer forfatteren sig med en “korsræv”, en ræv med et kors tegnet på ryggen, som hans farfar rejste i tog med fra det nordligste Sverige til Stockholm, hvor han vandt en pris for dens smukke pels; det er rejsen, opbruddet fra hjemegnen, og vel også det kristne motiv med korset, forfatteren sidenhen tillægger en personlig symbolik.

“Mikkel” er rævens udbredte tilnavn. Mikkel Rævs lumskhed ses fx i udtryk som “rævestreg”, “rævekage” (en plan, der narrer andre), “rævesøvn”, “rævepels” eller bare “ræv” (snu person), “have en ræv bag øret”. Ræven har i nogle henseender samme betydning som ulv, fx i udtrykket “sætte ræven til at vogte gæs” (“sætte ulven til at vogte får”), skønt den ofte er i konflikt med ulven i folkedigtningen. “Ræverød” kan bruges om en socialist.