Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

løve

Oprindelig forfatter FSte

 LØVE I den afro-amerikanske kristne religion, rastafarianismen, med centrum i Jamaica, dyrkes den tidligere etiopiske kejser Haile Selassie som Judas løve, indfældet i de tre farver grønt, gult og rødt, på mange forskellige typer af logoer, T-shirts, flag, små vimpler osv.

LØVE I den afro-amerikanske kristne religion, rastafarianismen, med centrum i Jamaica, dyrkes den tidligere etiopiske kejser Haile Selassie som Judas løve, indfældet i de tre farver grønt, gult og rødt, på mange forskellige typer af logoer, T-shirts, flag, små vimpler osv.

løve, symboliserer bl.a. styrke, magt, det majestætiske, Solen, vildskab og dyriskhed. I Bibelen og i kristendommen er dens rolle dobbelt: Dels er den “helten blandt dyrene” (Ordsprogenes Bog 30, 30; tidligere oversat med “dyrenes konge”), knyttet til Juda stamme og evangelistsymbol for Markus; Juda-løven optræder sandsynligvis i et fabeldyrs skikkelse på den ene side af den store Jellingsten; Etiopiens kejser Haile Selassie, død 1975, hed oprindelig Ras Tafari; han dyrkes i den afroamerikanske kristne bevægelse rastafarianismen (fra Jamaica) som den nye Judas løve. Dels er den det farlige eller dæmoniske; profeten Daniel blev kastet i en løvekule (kap. 6); det er en heltegerning at besejre den, som fx Samson gjorde; Djævelen kaldes en brølende løve (1. Petersbrev 5, 8); når fredsriget kommer, skal den græsse med den tamme kalv (Esajas 11,6); den hellige Hieronymus gjorde en såret løve til et tamt husdyr, dvs. han betvang Djævelen og drifterne. En passus i Thomasevangeliet viser relationen mellem det dyriske og det menneskelige: “lykkelig er den løve, som mennesket / fortærer, så at løven bliver til menneske! / Men ulykkeligt det menneske, hvem løven æder, så at / mennesket bliver til løve!”

Det oldindiske ord singh betyder løve og er et navn, der gives i puberteten som efternavn til alle mandlige sikher. Det indgår også i navnet på den langt største befolkningsgruppe i Sri Lanka, singaleserne, “løvefolket”. Sri Lankas flag er et løveflag; den sidste singalesiske konge i Kandy stammede ifølge en legende fra en løve; på flaget holder løven et sværd. Den langvarige konflikt i Sri Lanka foregår mellem de singalesiske “løver” og de “tamilske tigre”. Byen og staten Singapore betyder “Løvebyen”. Løven er et særdeles almindeligt vogterdyr ved indgange til helligdomme og boliger, på det nærmeste verden over og fra nogle af de tidligste kulturer, fx babylonisk-assyrisk; den kan også ses i kamp med et andet dyr; særlig hyppigt er den, som par, vogter ved sydøstasiatiske helligdomme; også i sydøstasiatiske løvedanse, med udklædte dansere, er det dæmonafværgende motivet. Den bruges også ofte på sarkofager i en skulptur, der viser den ved foden af den mandlige person (mens en kvinde kan have en hund i samme position). Løven optræder som del af flere fabeldyr, fx sfinksen og griffen.

Løveskind er blandt de mest attråede jagttrofæer. I Karen Blixens to bøger om Afrika, Den afrikanske Farm, 1937, og Skygger paa Græsset, 1960, er mødet med løven og jagten på den højdepunkter og skildres som en slags kærlighedsforhold (se jagt): “Løvejagt er hver Gang igen et Stævnemøde, en Oplevelse der har Evighed i sig, fuldbyrdet i fuld Gensidighed, i dyb brændende Attraa og Ærefrygt mellem to jordiske Skabninger af vidt forskellig Art, men af eet Sind”. Blixens beretning om et løveskind sendt til den danske konge og et brev fra ham, der bruges som helbredelsesmiddel og bliver blodplettet deraf, er dog – i hvert fald delvis – fiktion, men fremragende som sådan. Skildringen spiller også på, at løven optræder i det danske rigsvåben. Også Suzanne Brøgger har været optaget af løven som symbol; hendes udvalgte essays Løvespor, 1995, har en løve på omslaget, men titlen spiller også på, at forfatteren bor i Løve. Norske Erik Fosnes Hansen udgav 2006 romanen Løvekvinden, om en abnormt behåret piges liv i en norsk provinsby i begyndelsen af 1900-tallet; pigen, Eva, er klog, men har også fx en kattedyrsagtig lugtesans. I Ib Michaels roman Vanillepigen, 1991, foregår et grotesk kapitel med en løve, undsluppen fra et menageri, og et filmhold på optagelse på en ø i Roskilde Fjord. I en myte af Johannes V. Jensen, “Menageriet”, 1900, beskrives en cirkusløve med hele digterens store sprogkunst: “Straks inden for Døren staar et mægtigt Løvehoved i det løse og sure Lys, et stort kongeligt Ansigt, stribet ovenfra og nedad af Jærnstænger. Den ser ud for sig med Øjne, som er halvt brustne af kæmpemæssig Lede. Løvens nedadbøjede Mund udtrykker en Græmmelse, en uigennemtrængelig Graahed i Sindet ... Længes du sønderpaa, Broder, synes du, her er koldt og til Døden uudholdeligt? Ja, her er”.

Annonce

I børnelitteraturen er løven et af de populæreste dyr. Nævnes skal blot Louise Fatios Den glade løve, 1954, og to følgende bind, alle oversat af Halfdan Rasmussen.

I heraldik er løven et hyppigt anvendt dyr, i en række rigsvåben, fx det danske, engelske og skotske, i Firenzes byvåben og som Markusløven i Venezia, der har evangelisten Markus som skytshelgen. For øvrigt holdt man i en periode levende løver i Firenze (jævnfør at en gade hedder Via dei Leoni) og brugte dem til underholdningsforestillinger og til at tage varsler af deres opførsel. Løven er også navnet på et stjernebillede i dyrekredsen. Navnene Leo og Leone er hyppigt brugt til paver, kejsere og store slægter. Et dansk medicinalfirma hedder Løvens Kemiske Fabrik. FC Københavns maskot er en løve. En tysk øl hedder “Löwenbräu”.

Istedløven, en skulptur af H.W. Bissen 1859-60 til minde om de faldne ved slaget ved Isted 1850, er blevet et nationalt symbol bl.a. pga. at den i perioder har været opstillet på tysk område; nu står den ved Tøjhusmuseet i København.

Løven indgår i mange overførte udtryk, bl.a.: “ung løve” (ung mand, der går målrettet efter succes), “løvinde” (om målbevidst kvinde), “balløve” (person der samler opmærksomhed ved fest m.m.), “løvens hule eller gab” og “kaste nogen for løverne” (farligt sted eller situation), “springe op som en løve og falde ned som et lam”, “vække den slumrende løve” (en fredsommelig person, der bliver vred), “med løvefødder og gesvejsninger” (kunstfærdigt udsmykket), “løvens part” (fra en Æsop-fabel, hvor en løve æder både en ræv og et æsel, dvs. det hele), “løvehjerte” (om tapperhed, fx Richard Løvehjerte) og “løvemanke” (om en mands kraftige hårvækst).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: løve i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426326

Artiklen løve er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk