Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lærke

Oprindelig forfatter FSte

lærke, den evigt sangtrillende markfugl, der stiger og stiger mod Solen, er et glædes-, håbs-, friheds- og forårssymbol. I 1800-tallets Danmark blev den opfattet som nationalt symbol (i dag er svanen nationalfugl); den blev bl.a. kædet sammen med håbet trods nederlag i 1864. I fx Chr. Richardts digt “Velkommen Lærkelil!”, 1868, er lærken et billede på den danske nation. Ved Genforeningsfesten i 1920 sagde en taler, “at vort Møde her paa Dybbøl er ligesaa naturligt som den Fugls Kvidren, der for os staar som Symbol paa det danske Folkesind”. Også under Besættelsen 1940-45 blev lærken brugt nationalt: lærkesangen som et symbol for et bud fra himlen om Guds hjælp til danskerne.

Den engelske digter William Blake brugte lærken som et symbol på linje med englen, dvs. som menneskets bindeled til evigheden: “His little throat labours with inspiration; every feather / On throat & breast & wings vibrates with the effluence Divine”. P.B. Shelleys digt til lærken, “To a Skylark”, 1820, bruger lærken som symbol på glæden ved naturens under og ved egen digterevne:

“Higher still and higher

From the earth thou springest

Like a cloud of fire;

The blue deep thou wingest,

And singing still dost soar, and soaring ever singest.”

Annonce

For nogle er “lommelærken”s klukken også en himmelsk sang.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: lærke i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 12. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426323

Artiklen lærke er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk