Frøer, springpadder, der går en forandringsproces igennem fra æg over haletudse (begge i vandet) til landdyr, som meget naturligt bliver symbol for forvandling, fødsel og genopstandelse, begyndelse, frugtbarhed og seksualitet. Det er på det nærmeste en hel evolution, frøen gennemgår, og i eventyrets verden går “evolutionen” videre, så den frø, der bliver kysset, forvandles til en prins (Grimms eventyr “Frøkongen” og det danske “Skrubtudsen”). I de to eventyr er det seksuelle, falliske aspekt tydelig, idet det dyriske, skrubtudsehæslige, forvandles eller integreres i det højere, menneskelige udviklingstrin.

Frøen kan som amfibiedyr bruges som alkymistisk symbol for både vand og jord, analogt med salamanderens dobbelthed af ild og vand.

I det gamle Egypten var frøen symbol for fødselsgudinden Heket. I en gammel indisk myte fra Veda'erne understøtter Den Store Frø hele universet og er symbol for urtidens uordnede materie. I Japan er frøen et lykkedyr. I GT er “frøers mængde” en af Egyptens ti plager.

Tudsen er pga. sit “ulækre” udseende og sit ubehagelige hudsekret et overvejende negativt ladet symboldyr. Den kan knyttes sammen med hekse og helvede og i Kina med månen, bl.a. som den, der forårsager måneformørkelser ved at sluge månen.

Den græske komedieforfatter Aristofanes skrev i 405 f.v.t. en parodi på tragedier, Frøerne, hvor han lader frøernes kvæk gengives med “koax, koax, brekkekekex”. Lyd er der også i et berømt japansk haikudigt af Bassho fra 1600-tallet:

En gammel dam En frø springer Plask

Her bryder frøens bevægelse en stilstand; man kan forestille sig, at frøen vil gyde æg, sætte ny frugtbarhed ind i verden; lyden af vandet gør, at intet herefter er, som det var. Dette haikudigt har siden fået en parodisk variant, hvor en frø siger: “Hvis der var en dam her /ville jeg springe i / og lade Bassho høre vandets lyd”. Og en moderne variant: “Grønne frø / grønne frø / er du nymalet?”

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig