Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fisk

Oprindelig forfatter FSte

 FISK Tegning af en oldkristen gravindskrift med fisken (med det græske ord ichthys) som symbol for Jesus Kristus. Den afdødes navn står på latin under de to fisk og ankeret.

FISK Tegning af en oldkristen gravindskrift med fisken (med det græske ord ichthys) som symbol for Jesus Kristus. Den afdødes navn står på latin under de to fisk og ankeret.

fisk, knyttes i symbolikken sammen med det ubevidste, det moderlige og det livgivende (seksuelle, falliske), men har også en snært af det uhyggelige: det mørke vand, den lydløse, klaustrofobiske verden, de slimede og skællede kroppe.

Fisken er et centralt kristussymbol. På græsk hedder fisk ichthys, et ord, der i tidlig kristen tid blev opfattet som et akronym, dvs. at hvert bogstav i ordet svarer til begyndelsesbogstaverne (på græsk) af “Jesus Kristus Guds Søn Frelseren” (Iesous Christos Theou Hyios Soter). I tidlig kristendom anvendes fisken som Kristussymbol på gravsten og andre indskrifter. I bespisningsunderne i evangelierne (fx Johs. 6 og Matt. 14) er det brød og fisk, der mætter en stor skare. Men Jesus kan også opfattes som fiskeren, disciplene som “menneskefiskere” (Mark. 1, 17), der skal få stort dræt, dvs. omvende mange. Denne metafor viser en sproglig oplagthed hos Jesus: Den er skabt på stedet, og de første disciple var rigtige fiskere ved Genesaret Sø. I almindeligt sprogbrug forstås “menneskefisker” i dag mest negativt, måske pga. håndfast missionsvirksomhed i tidens løb.

Traditionelt opfattes “den store fisk”, der sluger profeten Jonas i Jonas' Bog i GT, som en hval eller “hvalfisk”. Denne fisk sluger Jonas, og han er i dens bug i tre dage; det tolkes i kap. 2, der faktisk er en slags takkesalme, som et ophold i “dødsrigets dyb” eller som en dyb krise. Det er nærliggende at se opholdet i fiskens bug i sammenhæng med en rites struktur, dvs. som den liminale fases “død”, eller dybdepsykologisk som en rejse ned i det ubevidstes lag og den efterfølgende opskylning på land som dannelsen af en ny og højere bevidsthed. I kristendommen er Jonas blevet tolket som en typologi for Jesu død og opstandelse, bl.a. ud fra Matt. 12,40: “For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen (dvs. Jesus) være i jordens skød (dvs. i dødsriget) i tre dage og tre nætter.” Endelig er fisken et dåbssymbol, ud fra den tanke, at ligesom fisken ikke kan leve uden vand, kan den kristne ikke leve uden dåbsvand. Bassinet til dåbsvand kaldtes direkte piscina (“fiskebassin”) og nyomvendte, nydøbte pisciculi (“små fisk”).

Annonce

De bibelske fiskemotiver er blevet udnyttet ofte i bl.a. dansk litteratur: Ole Wivel kalder en digtsamling fra 1948 I Fiskens Tegn, hvor fisken er et symbol på den moderne krisetids skjulte Gud; frelseren tiltales således: “Du gemmer dig / i fiskens glatte form”; med titlen spiller Wivel endvidere på astrologiens dyretegn: Fiskene, der bl.a. skulle stå for fred og medfølelse. I Tom Kristensens roman Hærværk, 1930, fornemmer den alkoholiserede og hallucinerende hovedperson Ole Jastrau sin tilværelse som i et mørkt akvarium, og hans fiskelignelse glider ind i en egentlig Jesusidentifikation: “hans skikkelse stod ubevægeligt i min sjæl”. I Vagn Lundbyes romanserie, Anholt-trilogien, 1978-82, ligner øen Anholt for hovedpersonen Jonas (!) en hval, og bind to i serien hedder direkte Hvalfisken; Jonas gennemgår en initiation, hvor han lærer vigtigheden af at være bundet (“slugt” eller “opslugt” er de ord, der bruges i værket) til naturen og traditionelt liv; han belæres bl.a. af den Jesus-agtige hippie Fåre-Jens, hyrden, der tager sig af fårene.

I hinduismen er fisken (Matsya) guden Vishnus første avatara (inkarnation), og modergudinden Minakshi er “fiskeøjet”, dvs. altid vågen. I Kina symboliserer fisk bl.a. rigdom, pga. lydlighed mellem det kinesiske ord for fisk og overflod. I Japan er karpen et symbol på viljestyrke (den svømmer mod strømmen) og kærlighed; den er “kongen blandt ferskvandsfisk”, svømmer i mangefarvede stimer i de mange japanske damme i haveanlæg, og den er vigtig i ceremonien omkring Drengenes Dag, 5. maj, hvor forældre med drengebørn flager med papir-karper.

I folkeeventyr vises dobbeltheden af fortabelse og fornyelse, regression og progression, i vandet eller havet, således at fisk gerne er noget positivt, mens de negative sider symboliseres gennem havuhyrer. I Grimms eventyr “Fiskeren og hans kone” (“Konen i muddergrøften”) skænker fisken, en fortryllet prins i skikkelse af en flynder, jordisk lykke til det fattige fiskerpar i muddergrøften, men konen bliver overmodig, ender med at forlange at blive konge, kejser, pave og Vorherre (!), og lykken mistes. Günter Grass spiller i sin store roman Flynderen, 1977, på dette folkelige hybrismotiv; han lader flynderen være hovedperson i en grotesk og langtudspunden fortælling. Hybris er der også i Schillers digt “Der Ring des Polykrates”, ca. 1780, der bygger på en beretning hos Herodot om fund af en ring i en fisk på middagsbordet.

Overførte betydninger findes fx i udtryk som “en stor fisk” (bagmand), “gå i fisk” (mislykkes), “som en fisk i vandet” (veltilpas), “hverken fugl eller fisk”, “en underlig fisk”. Eksemplerne er legio, hvis man også medtager de enkelte fiskearter, fx de nedsættende “torsk”, “kvabso” og “flynder”, “haj”, “ål”. vand.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: fisk i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425897

Artiklen fisk er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk