elefant

Elefant, Elefantens fremtoning er fantastisk som et fabeldyrs. Størrelsen og tyngden er nærmest overnaturlig. Den panseragtige tykhud. De store flaprende øren. Den lange snabel, der kan sluge “alt”, bl.a. store stykker træ, og give brusebad. De vældige og kostbare stødtænder (elfenben). Den noget klodsede gangart (at opføre sig “som en elefant i en glasbutik” (eller i en porcelænsbutik) er et fast udtryk for at være klumpedumpet). De basunagtige brøl. Den tillægges traditionelt en række positive egenskaber: godmodighed, styrke, kyskhed, troskab, huskeevne, visdom. “At have en hukommelse som en elefant” bruges om formidabel huskeevne. Bliver den endelig vred, raserer den alt og farer frem som en tank.

I hinduistisk mytologi bliver hele universet støttet af elefanter, guden Indra rider på en elefant, og den særdeles populære visdomsgud Ganesha har elefanthoved. I Buddhalegenden optræder den kommende Buddha som en hvid elefant, der trænger ind i dronning Mayas liv, hvorved Buddha undfanges.

I Indien og Sri Lanka bruges elefanter i religiøse processioner. Særlig fornem er Esala Perahera-festen i Sri Lankas gamle hovedstad Kandy, en buddhistiskhinduistisk fest, hvor over 100 udsmykkede elefanter paraderer gennem staden, den forreste med Buddhas tand i et gyldent relikvieskrin. Det er næppe for meget sagt, at denne elefant symboliserer Buddha selv.

I mange nationers symboler, fx statsvåben, indgår elefanter. To elefanter optrådte tidligere i det danske kongevåben, og den højeste danske orden hedder Elefantordenen. Medlemmer af denne orden, de såkaldte elefantriddere, bærer ved særlige lejligheder en emaljeret elefantfigur i en kæde eller i et ordensbånd.

Elefanter har været brugt som krigsdyr, med tårn på ryggen til krigere, og elefanter bruges stadig som arbejdsdyr, bl.a. til transport af træstammer. En symbolsk variant af krigstårnet og den indiske myte om elefanter, der bærer hele verden, har man i Valby i Carlsbergbryggeriernes Elefantport, der bæres af fire vældige granitelefanter. “Elefantøl” hører til Carlsbergs stærkeste bryg.

Blandt faste udtryk kan nævnes “gøre en myg til en elefant”, dvs. overdrive. En “elefantfod” er en hævet fod og en slags kompakt skammel. “Elefantastisk” er en spøjs kombination af elefant og fantastisk. Stødtænderne, af elfenben, har skabt udtrykket “elfenbenstårn” (fransk tour d'ivoire) om især kunstneres ophøjede isolation; udtrykket går tilbage til den franske kritiker Sainte-Beuve i 1837, netop om en digter. I øvrigt bruges det kostbare og eftertragtede elfenben ofte til kunstneriske og mere praktiske arbejder.

En stærk film af David Lynch fra 1980 hedder Elefantmanden, og tager udgangspunkt i en deform mand med “snabel” ved munden, J.C. Merrick, der levede i 1800-tallets England, i nogen tid som vanskabning hos en markedsgøgler. – En novelle af Ernest Hemingway, “Bjerge som hvide elefanter”, handler om en konflikt mellem et par, hvor han er grov og egoistisk, hun mere poetisk – og gravid; han fatter ikke hendes fine sammenligning mellem bjerge og elefanter. – En berømt skulptur, af Bernini, på Piazza Minerva i Rom, forestiller en elefant, der bærer en obelisk på ryggen.

Intet under at elefanten og dens unge er blevet et populært dyr i zoo, i børnelitteratur og i tegnefilm for børn, fx Disney, under navne som Dumbo (Disney, 1941) og Jumbo. Af ganske særlig ren sentimental virkning er “Elefantens Vuggevise” (Sov sødt lille Jumbo). Betegnelsen “jumbojet” bruges om meget store passagerfly; navnet Jumbo går tilbage til en konkret og kolossal elefant fra Londons zoo, der i slutningen af 1800-tallet blev transporteret til Amerika.