Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

øgle

Oprindelig forfatter FSte

øgle, hører til krybdyrenes familie og omfatter fx gekkoer, firben, leguaner og kamæleoner. Symbolsk har øglen nogle af de samme betydninger som slangen. Øglen forbindes med opstandelse og gendannelse, pga. hamskifte og fx firbenets evne til at leve videre efter at have mistet halen. I klassisk tid symboliserede den bl.a. visdom og logisk sans. I maorimyter optræder den som beskyttende uhyre. Og i bl.a. afrikansk folklore er den kulturhero eller forfædrefigur.

Biologisk-evolutionsmæssigt og psykoanalytisk står den for det mest primitive, de basale drifter. Det inderste i menneskehjernen er en “krybdyrhjerne”; hjernen er simpelthen organiseret som en evolutionshistorie, således at vi også har krybdyret eller øglen i os.

Øglen i os i form af pubertet og fortrængninger og fortidsknuder ses i Leif Panduros roman Øgledage, 1961, om overgangen mellem barn og voksen for “et skællet, misanpasset fortidsvæsen” (Rifbjerg). En smuk, nærmest mytisk skildring af “Firbenets lille glædessang” giver Peter Seeberg i novellesamlingen Dinosaurusens sene eftermiddag, 1974. Glæden er her, at firbenet sidder på solvarme sten og “glapper” med kindhuden i solen og mærker, at den tabte hale erstattes af en ny og konstaterer: “Hvor dagene var dejlige i Lourmarin”.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: øgle i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426957

Artiklen øgle er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk