Tag (hus), forbindes med det øverste og det beskyttende. Kan også bruges om huset som helhed, fx i udtrykkene “under eget tag” og “tag over hovedet”. At bo øverst oppe behøver ikke nødvendigvis at være i penthouse, men kan også være i et usselt tagkammer, stedet for en fremmedgjort, forhutlet tilværelse, loftet med dets gamle hemmeligheder og spindelvæv eller nissens opholdssted (“På loftet sidder nissen med sin julegrød”). En begivenhed, fx en musikalsk, kan være så opløftende, at “taget løfter sig”. Betydningen kan udvides, så tag fx kan være “Jordens ” eller “Verdens tag”, fx brugt om Himalayas bjerge, eller være kosmologisk, så hele himlen kan opfattes som et tag, en hvælving, hvorpå himmellegemerne bevæger sig i faste baner.