Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

slot

Oprindelig forfatter FSte

slot, borg, symboliserer noget indelukket, en vanskelig udfordring, en prøvelse, et mål. Slottets mure kan have samme funktion af beskyttelse og uindtagelighed som en by med dens bymur. I mange eventyr og legender er slottet med dets tårn et sted for en fange, som skal befris, typisk en fortryllet og fortryllende prinsesse, som helten frelser. Et mørkt slot kan være i det ondes vold, mens et hvidt og lysende slot kan symbolisere målet for en åndelig rejse, en slags Guds Stad. Hvis slottet svæver i luften, kan det være tegn på det uopnåelige og urealistiske, et “luftslot”. I eventyr kan slotte være af guld eller sølv og være placeret på bjerge af glas eller is; også en bro over voldgraven til slottet markerer individuationsmotivet.

Uhyggelige og magiske slotte, ofte gotiske og beliggende på bjergtoppe, spiller også en stor rolle i fantasylitteratur og børnelitteratur i det hele taget. Nævnes kan fx Mervyn Peakes trilogi om slottet Gormenghast, sidste bind udkommet på dansk i 2008. Også i en børneremse til legen Bro, Bro Brille spiller et ejendommeligt slot, “så hvidt som et kridt, så sort som et kul” en rolle; børneremsen er udnyttet af Ole Wivel i digtet “Børnesang”, 1948, til en gruopvækkende skildring af børn i nazisternes kz-lejre. Remsen udnyttes også i Svend Åge Madsens roman Tredje gang så tar vi ham, 1969, der foregår på Slottet, hvor Kejseren manipulerer med sine omgivelser i forbindelse med en mordaffære.

Mangetydigt fungerer Slottet som symbol i Franz Kafkas roman, udgivet posthumt 1926. Det har bl.a. med autoritet, gud, fortidsbinding og fremmedgjorthed at gøre, i en atmosfære af absurditet og mareridtsagtig drøm; værket er et uforløst, moderne eventyr. Folkeeventyrets is- eller glasslot udnytter den norske forfatter Tarjei Vesaas i romanen Isslottet, 1963, hvor en isformation, som en fos har dannet, ligner et slot. Her mødes to piger i “trolddomsslottet”, der i al sin skønhed både forstener og fortryller, har med drøm, død og regression at gøre: Den ene pige bliver fanget i isslottet som et insekt i en ravklump.

Annonce

Se også tårn og bro.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: slot i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 13. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426679

Artiklen slot er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk