Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mølle, -hjul, -sten

Oprindelig forfatter FSte

 MØLLE Dybbøl med banke, mølle og skanser er et centralt dansk nationalsymbol, bl.a. i forbindelse med Genforeningen 1920. Dybbølstillingen var vigtig i 1800-tallets slesvigske krige. Møllen blev bombarderet af preusserne i 1864. Her står den i al sin herlighed en sommerdag og maler nok ikke helt “ad helvede til”, som det ellers forlød i John Mogensens sang fra 1971: “Der er noget galt i Danmark”.

MØLLE Dybbøl med banke, mølle og skanser er et centralt dansk nationalsymbol, bl.a. i forbindelse med Genforeningen 1920. Dybbølstillingen var vigtig i 1800-tallets slesvigske krige. Møllen blev bombarderet af preusserne i 1864. Her står den i al sin herlighed en sommerdag og maler nok ikke helt “ad helvede til”, som det ellers forlød i John Mogensens sang fra 1971: “Der er noget galt i Danmark”.

mølle, -hjul, -sten, symboliserer kosmos, skabelse, frugtbarhed, skæbne, hårdhed og straf. I flere kulturers kosmologi symboliseres verden ved en mølle, der forbundet med Jordens midtpunkt består af en akse, der får firmamentet til at dreje. Som kornkværn kædes møllen naturligt sammen med frugtbarhed og årets cyklus. I buddhismen symboliserer møllestenen livets kredsløb; det tibetanske bedehjul har kværnens form og rummer papirstrimler med citater fra de hellige tekster; når møllen drejes rundt, “reciteres” teksterne.

En myte i nordisk mytologi drejer sig om de to jættekvinder Fenja og Menja, der på kong Frodes bud maler guld på den magiske kværn Grotte; herved opstår en fredens og lykkens guldalder: men Frode går over gevind og vil have dem til at male dag og nat, og det ender med, at de som hævn maler en hær frem, der dræber ham. Motivet udnyttes i slutningen af Johannes V. Jensens roman Kongens Fald, 1899-1901, hvor jættekvindernes møllesang handler om tidens ubønhørlige gang, en “søndermalende stenlyd” og “splintrende kværnsang”, en interferens, der forfølger bogens hovedperson, Mikkel Thøgersen, helt ind i døden. En fortælling i Par Lagerkvists roman Det evige smil, 1920, handler om en persons lange og delvist idylliske, delvist fastlåsende – som i en drøm, man ikke kan komme ud af – ophold hos et møllerpar; til sidst knuses han af møllehjulet. Karl Gjellerups roman Møllen, 1896, beskriver minutiøst alle møllens dele, og er en kærligheds- og jalousihistorie, hvor et dobbeltmord i selve møllehatten gør møllen til “Blodmøllen”, der sluttelig brænder, mens mølleren ender i Horsens Tugthus.

Dybbøl Mølle er et væsentligt dansk nationalt symbol. Møllemiljø er i øvrigt et gængst romantisk motiv, symbol på en idyllisk verden, et sted for kærlighedseventyr, men også for tidens standsen eller gang. Men det kan også gå, som det gik Don Quixote, der i sine ridderfantasterier begynder at “kæmpe med vejrmøller”. Andre overførte udtryk er: “den der kommer først til mølle, får først malet” og “vand på nogens mølle”.

Annonce

Et møllehjul kan bruges om en damehat med en overvældende skygge.

Se også hjul og nationale symboler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: mølle, -hjul, -sten i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426407

Artiklen mølle, -hjul, -sten er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk