Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hule og grotte

Oprindelig forfatter FSte

 HULE OG GROTTE Under sin store italienske dannelsesrejse 1833-34 tegnede H.C. Andersen en lang række skitser, der fungerede på linje med hans dagbogsnotater: som inspiration til litterær produktion. Blandt tegningerne er to af Posillipogrotten ved Napoli; de synes – måske ubevidst – at symbolisere kvindens kønsorganer, som en parallel til hans oplevelser af Vesuv i udbrud som en mandlig seksualitets eruptive kraft.

HULE OG GROTTE Under sin store italienske dannelsesrejse 1833-34 tegnede H.C. Andersen en lang række skitser, der fungerede på linje med hans dagbogsnotater: som inspiration til litterær produktion. Blandt tegningerne er to af Posillipogrotten ved Napoli; de synes – måske ubevidst – at symbolisere kvindens kønsorganer, som en parallel til hans oplevelser af Vesuv i udbrud som en mandlig seksualitets eruptive kraft.

hule og grotte, symboliserer indgangen til det og de underjordiske, til den magiske verden, og moderskødet, fostertilstanden og det ubevidste. At gå ind i en hule kan være tegn på fortryllelse, bjergtagning og regression tilbage til den trygge oceaniske følelse i livmoderen. Hulen er helligsted i de ældste tider (jævnfør hulemalerier) og brugt som fødested for guder, fx Zeus, og åbenbaringssteder for profeter, fx Muhammed. Mysteriekulten i antikken kunne foregå i en hule eller et rum formet som en hule (og himmelhvælving), fx i Mithras-kultens helligdom, som den bl. a. kan ses under San Clemente-kirken i Rom. Oraklet i Delfi var knyttet sammen med en dyb kløft mellem klipperne ned i det underjordiske.

I folketraditionen er huler stedet for underjordiske folk, der kan leve i “stuer” inde i høje og bjerge. Efterhånden knyttes også røvere sammen med huler; de lever skjult, i “røverstuer” eller “røverkuler” og gør drabelige udfald mod folk udenfor; mange helte har som opgave dels at bo i huler og udvikle sig derigennem, dels at udslette røvere og andre utysker. I et eventyr som Grimms “Den stærke Hans” gennemgår helten en sådan modenhedsprøve blandt røvere i en hule og blandt dværge i en anden. Røvertemaet tages op i fx St. St. Blichers noveller “Jydske Røverhistorier”, 1824, og “Røverstuen”, 1827. Røverlivet romantiseres ofte og henlægges til fx egnene nord for Rom, hvor danske digtere på dannelsesrejse til Rom skulle passere. Nogle steder i Sydspanien lever romaer stadig i huler; også deres liv romantiseres. Den orientalske figur Aladdin modtager sine skatte og sin magiske evne i en hule, jævnfør også H.C. Andersens “Fyrtøiet”. Neanderthaltid og fantasy blandes i J.M. Auels Hulebjørnens klan, 1980.

Betegnelsen “hulemand” kan betyde en primitiv mand eller en mand, der er lukket omkring sig selv, som det fx skildres i Sven Delblancs roman Hulemanden, 1977. Man kan opholde sig i “løvens hule” (spiller på den bibelske fortælling om Daniel og løven), i “syndens” eller “lastens hule”, talen kan være “hul”, og som reserveed (i stedet for at sige “helvede(s)”) kan man sige “for hulen” eller “hulens”, måske fordi helvede også er underjordisk. Hule og grotte kan også bruges om vagina. Udtalelse i forbindelse med klimadebat: “Vi behøver ikke leve i jordhuler igen for at gøre noget ved klimaet.”

Annonce

Den Blå Grotte på Capri blev opdaget 1831, kort tid før H.C. Andersen besøgte den. Han udnyttede den med journalistisk tæft (“først med det sidste”) og som et komplekst symbol i sin roman Improvisatoren, 1835, hvor den både er underjordisk og overjordisk; dens blå farve sammenstilles med himmelrummets farve og uendelighed. Før besøget kaldes grotten “Hexehullet”, men da improvisatoren er derinde, bliver han bevidstløs af skønheden: “Den blaa Æther var dybt under mig, over mig og rundt om”, han ved ikke, om han er død eller levende, han initieres til udødelighed.

Grotten er et centralt symbol i P.O. Enquists forfatterskab, som forskansningens sted, en ishinde mod verden, men også som “føderum” og som det inderste i selvet, fx i romanen Nedstörtad ängel, 1985, hvor et syn bevæger sig fra en brønd over en fiskemund til en “väldig underjordisk grotta med blå-vitt skimrande tak” og videre til, at “jag forstod att jag befann mig inne i mig själv. Just nu, i detta ögonblick, såg jag mig själv.”

Stalden i Betlehem, hvor Jesus fødtes, kan opfattes som en hule, et “føderum” for den kommende frelse. I ikonografien, fx i de mange julekrybber, er stalden ofte en klippehule. Jesus blev også begravet i en klippehule.

I Platons filosofi bruges et markant billede af forholdet mellem denne verden og ideernes højere plan. Vi lever som fanger i en hule, hvor billeder fra den sande verden går som skygger over hulens væg. Hulen symboliserer menneskets liv som illusion og sjælens længsel efter forløsning, udfrielse af sit fængsel.

En russisk sekt skjulte sig nov. 2007 i en klippehule, afventende dommedag. Saddam Hussein blev taget til fange i en kælderhule, og på fotos af ham fremtrådte hans åbne mund i vildmandsansigtet næsten som en drypstenshule eller et dødsgab. Den store edderkop i islamistisk terror, Osama bin Laden, skjulte sig nærmest mytologisk i afsides klippehuler.

Se også kælder, hul, underverden, kosmos, krybbe, Aladdin, mund og brønd og kilde.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: hule og grotte i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426069

Artiklen hule og grotte er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk