Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hjem, hjemstavn, hjemme-ude-hjem

Oprindelig forfatter FSte

hjem, hjemstavn, hjemme-ude-hjem, Hjemmet og hjemstavnen symboliserer bl.a. centrum i verden, paradis, barndom, harmoni, tryghed, kultur, norm, familie og fædreland. Det viser også udtryk som “hjemmets arne”, “inden for hjemmets fire vægge”. En meget stor del af fortællinger overalt i verden (tydeligst i eventyr) og den europæiske dannelses- og udviklingsroman belyser trin i et menneskes vej gennem livet. Den symbolske struktur er treleddet: Teksten begynder med hovedpersonens trygge barndom, der dog i puberteten bliver for trang; man vil ud i verden og blive sig selv og møder en række dæmoniske og påvirkende kræfter. Erfaring af nedtur, disharmoni og besvær er et led i individuationen, bevidstgørelsen og modningen frem til hjemkomsten i et nyt og højere plan (i eventyr symboliseret gennem prinsessen og det halve kongerige). Nogle værker ender disharmonisk, med hovedpersonens forfald: Hele tiden har personen måske været så bundet til hjemmet, nostalgisk og regressivt, at han ikke kan komme fri og forliser i den farlige ude-verden (man kunne kalde værker af denne type misdannelsestekster). I “pædagogisk” kortform ses forliset i Henrik Pontoppidans naturalistiske fabel “Ørneflugt”, der er et modspil til H.C. Andersens romantiske eventyr “Den grimme Ælling”. En stor dannelsesroman af M.A. Goldschmidt hedder Hjemløs, 1853-57). I Klaus Høecks kæmpemæssige digtsamling Hjem, 1985, med de tre hovedspor “Natur”, “Kultur” og “Ånd” ses en religiøst tonet skabelse af et hjem i digtenes forløb. Også Søren Ulrik Thomsens digtsamling Hjemfalden, 1991, rummer en kristent farvet brug af begrebet “hjem”.

En fornem tysk film og tv-serie hedder Heimat 1-3.

I perioder og kulturer dyrkes hjem og hjemstavn intenst og sentimentalt: i dele af dansk romantik, især biedermeier, og i tysk “Sehnsucht” efter “das Heimat”, med et efterspil i tårepersende heimatstrivi. Hjemstavnsforeninger, folkedragter og -dans er konkrete udtryk for længslen. I en religiøs sammenhæng er hjemmet et paradis, som måske først generobres, når man efter døden frelses og indgår i de saliges fælleshjem; denne verden er kun “ude”, det hinsidige er det sande hjem. I den platoniske tydning er denne verden et sjælens fængsel i et legeme; sjælens hjem er himlen. Også en række ideologier bygger i virkeligheden på den treleddede model, hvor udviklingen gælder hele samfundets struktur, tydeligst i kommunismens “hjemkomst” til det klasseløse samfund og nazismens forestilling om det 3. Rige med “Kinder, Kirche und Küche” for blonde ariere i et udrenset, arkaisk og germansk hjem.

Annonce

Se også ind og ud, paradis, fortælling og nationale symboler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: hjem, hjemstavn, hjemme-ude-hjem i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 10. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426054

Artiklen hjem, hjemstavn, hjemme-ude-hjem er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk