Hjem, hjemstavn, hjemme-ude-hjem, Hjemmet og hjemstavnen symboliserer bl.a. centrum i verden, paradis, barndom, harmoni, tryghed, kultur, norm, familie og fædreland. Det viser også udtryk som “hjemmets arne”, “inden for hjemmets fire vægge”. En meget stor del af fortællinger overalt i verden (tydeligst i eventyr) og den europæiske dannelses- og udviklingsroman belyser trin i et menneskes vej gennem livet. Den symbolske struktur er treleddet: Teksten begynder med hovedpersonens trygge barndom, der dog i puberteten bliver for trang; man vil ud i verden og blive sig selv og møder en række dæmoniske og påvirkende kræfter. Erfaring af nedtur, disharmoni og besvær er et led i individuationen, bevidstgørelsen og modningen frem til hjemkomsten i et nyt og højere plan (i eventyr symboliseret gennem prinsessen og det halve kongerige). Nogle værker ender disharmonisk, med hovedpersonens forfald: Hele tiden har personen måske været så bundet til hjemmet, nostalgisk og regressivt, at han ikke kan komme fri og forliser i den farlige ude-verden (man kunne kalde værker af denne type misdannelsestekster). I “pædagogisk” kortform ses forliset i Henrik Pontoppidans naturalistiske fabel “Ørneflugt”, der er et modspil til H.C. Andersens romantiske eventyr “Den grimme Ælling”. En stor dannelsesroman af M.A. Goldschmidt hedder Hjemløs, 1853-57). I Klaus Høecks kæmpemæssige digtsamling Hjem, 1985, med de tre hovedspor “Natur”, “Kultur” og “Ånd” ses en religiøst tonet skabelse af et hjem i digtenes forløb. Også Søren Ulrik Thomsens digtsamling Hjemfalden, 1991, rummer en kristent farvet brug af begrebet “hjem”.

En fornem tysk film og tv-serie hedder Heimat 1-3.

I perioder og kulturer dyrkes hjem og hjemstavn intenst og sentimentalt: i dele af dansk romantik, især biedermeier, og i tysk “Sehnsucht” efter “das Heimat”, med et efterspil i tårepersende heimatstrivi. Hjemstavnsforeninger, folkedragter og -dans er konkrete udtryk for længslen. I en religiøs sammenhæng er hjemmet et paradis, som måske først generobres, når man efter døden frelses og indgår i de saliges fælleshjem; denne verden er kun “ude”, det hinsidige er det sande hjem. I den platoniske tydning er denne verden et sjælens fængsel i et legeme; sjælens hjem er himlen. Også en række ideologier bygger i virkeligheden på den treleddede model, hvor udviklingen gælder hele samfundets struktur, tydeligst i kommunismens “hjemkomst” til det klasseløse samfund og nazismens forestilling om det 3. Rige med “Kinder, Kirche und Küche” for blonde ariere i et udrenset, arkaisk og germansk hjem.

Se også ind og ud, paradis, fortælling og nationale symboler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig