kappe, kåbe og slag

Kappe, kåbe og slag, beklædningsgenstand af delvis ceremoniel, magisk og symbolsk karakter. Magiske kapper eller kåber, som giver usynlighed, glemsel eller flyveevne, er udbredte i folketroen, som rekvisitter for vismænd, tryllekyndige, alkymister. Djævelen kan være iført et sort slag. Når Dan Turell færdedes på Københavns gader iført slængkappe, lå der også en art magi deri – ud over det bohemeagtige –; han kunne så at sige flyve gennem sin by. Superhelte som fx Batman bruger kappe eller slag. At slænge sin jakke over skuldrene uden at bruge ærmerne gør jakken til en slags kappe og synes at være et symbol på en særlig kunstnerisk, henslængt livsstil, beregnet til danderende promenade.

Kapper bruges som stands- og ceremonigenstand for fx kongelige, broderskaber, dommere, militærfolk, munke og doktorer og studenter. I det gamle Kina brugtes mange forskellige kapper, kejserens var forsynet med en række natursymboler, angivende at han var himlens repræsentant på jorden, den kosmiske balances og rigdom og langt livs garant. I kristendommen symboliserer en purpurrød kappe Jesu lidelseshistorie.

I Holbergs Erasmus Montanus har Erasmus som værdighedstegn en regnkappe, som han lader sin bondesnu bror Jacob bære for sig – som var han en lakaj –, men Erasmus er så distræt, at han trods voldsomt regnvejr ikke ænser kappen, som Jacob så bruger til sig selv.

I Karen Blixens “Kappen”, 1957, spiller en “meget smuk kappe af violet gedeuld med brune broderier” en stor rolle i en fortælling om kærlighed, kunstnere og discipelforhold.

“At bære kappen på begge skuldre” betyder at holde sig gode venner med to parter. “At tage noget på egen kappe” betyder at tage ansvar for noget. tøj.