slør

Slør, kan dels bruges om en del af en klædedragt (se tøj, tørklæde, hoved og hovedbeklædning), dels i overført betydning om noget, der (delvist) tildækker og skjuler. Slør anvendes bl.a. som brudeslør (der også er navnet på en blomst) og som sørgeslør, det sidstnævnte som et af den sortklædte enkes tegn på sorg. I tidligere tid brugte nogle kvinder også slør i al almindelighed; og der kunne være noget sært æggende og femme fatale-agtigt over tilsløringen. Tilsløring som afsløring, drømmen om de syv slørs gradvise fald, den orientalske hemmelighedsfuldhed.

I indisk religion og filosofi er maya det, der forhindrer indsigten i den sande virkelighed, et blændværk eller en illusion, en synlig, men alligevel sansebedragende verden, hvor alt er forbigående og hildet i uvidenhed. Buddhas mor hed dronning Maya, som symbol for, at Buddha ved at blive født kom ind i tilværelsernes blændværkshjul. Hos Svend Åge Madsen er, bl.a. i romanen Se dagens lys, 1980, Maya også en kvinde, med efternavnet Duebo (!), og med mangetydigt spil på den filosofiske betydning i den oprindelige indiske fortolkning af begrebet/personen. Sløret er titlen på et eventyrdigt af Suzanne Brøgger, 2008, udfoldet i et orientalsk miljø og med eros og kunst som temaer.