På Taiwan dominerer to forskellige former for kinesisk: Officielt sprog er mandarin, på Taiwan kaldt guoyu 'nationalsprog'; det tales som modersmål af ca. 4,3 millioner mennesker (1993) og skrives som i Fastlandskina, blot med traditionelle, ikke-forenklede tegn. Ca. 15 millioner mennesker (1997) taiwanesisk, som er en anden form for kinesisk. Desuden taler et kinesisk mindretal det sydkinesiske hakka (ca. 2,3 millioner, 1993).

Øens oprindelige befolkning, gaoshan, omfatter officielt 12 grupper, der taler formosanske sprog, bl.a. ami og atayal. De formosanske sprog udgør en række forskellige sproggrene inden for de austronesiske sprog.

Under den japanske besættelse af Taiwan 1895-1945 var alle former for kinesisk og formosanske sprog undertrykt, mens der 1949-1987 politisk blev satset på mandarin. Fra officielt hold ydes der nu aktiv støtte til minoritetssprogene, senest med lanceringerne af to nationale tv-kanaler på hhv. hakka i 2003 og formosanske sprog i 2005; på trods heraf er mandarin og taiwanesisk i praksis altdominerende.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig