Officielt sprog i Guinea-Bissau er det gamle kolonisprog portugisisk. Ved Guinea-Bissaus uafhængighed i 1974 var det ellers planlagt, at det portugisiskbaserede kreolsprog crioulo, der fungerer som lingua franca, dvs. kommunikationssprog mellem folkegrupperne, skulle være officielt sprog. Imidlertid anvendes portugisisk stadig i den offentlige administration, i medierne og i uddannelsessystemet.

Der tales i øvrigt ca. 20 afrikanske sprog i Sierra Leone, som alle tilhører den niger-kordofanske sprogæt. De største er de vestatlantiske sprog balanta, der tales af ca. 16 procent af befolkningen, og fulani, der tales af ca. 14 procent (begge tal fra 2009). Det næste i rækken er mandinka, der tilhører sprogfamilien mande; det tales af ca. 7 procent (2009).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig