Det officielle sprog i Guatemala er spansk. Derudover tales der omkring 20 mayasprog af ca. 4,5 millioner mennesker, hvilket er omtrent lige så mange som dem, der har spansk som modersmål. Yderligere sprog er garifuna, sort carib, der tales af ca. 15.000 mennesker, samt xinca-sprogene, der ophørte med at blive brugt aktivt omkring slutningen af 1900-tallet.

Der er bestræbelser i gang for at gøre mayasprogene til officielle sprog i Guatemala ved siden af spansk. Disse bestræbelser er delvis udsprunget fra Proyecto Lingüístico Francisco Marroquín, hvor nordamerikanske lingvister fra ca. 1970 har uddannet mayaer i lingvistik, således at de nu selv kan udarbejde grammatikker og ordbøger over deres sprog.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig