Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Brasilien - sprog

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Brasiliens befolkning har portugisisk som modersmål bortset fra enkelte indvandrergrupper og dele af den indianske urbefolkning, som taler bl.a. ge, arawak og tupi-guarani.

De regionale sprogforskelle er beskedne, men tydelige, og en fælles "rigsbrasiliansk" norm findes endnu ikke. Sproget i Rio de Janeiro har traditionelt haft størst prestige.

Portugisisk i Brasilien adskiller sig fra portugisisk i Portugal mht. ordforråd, udtale, retskrivning og grammatisk struktur. Fx er det oprindelige pronomen tu 'du' ligesom verbernes 2. person næsten gået af brug, sådan som det er tilfældet i adskillige latinamerikanske varianter af spansk.

Annonce

I stedet benyttes, både ved tiltale og omtale, 3. person, fx você vai 'du går', sml. ele vai 'han går'. Ligesom på dansk skelnes der mellem uformel og høflig tiltale: você 'du' over for o senhor og a senhora 'De'.

En retskrivningskonvention mellem Brasilien og Portugal fra 1945 blev kun delvis ført ud i livet, men en reform fra 1986 sigter dog mod at mindske forskellene i stavemåde.

Udtaleforskelle mellem portugisisk i Brasilien og i Portugal
lydændringlydeksempelportugisisk i Brasilienportugisisk i Portugal
svækkelse af ubetonet vokal, især i sidste stavelsea bevares som [a]svækkes i retning af [æ]
batata 'kartoffel'[baˈtata][bæˈtatæ]
e svækkes til [i]svækkes til [ə]
legume 'grøntsag'[leˈgumi][leˈgumə]
o svækkes til [u]svækkes til [u]
bonito 'smuk'[boˈnitu][buˈnitu]
palatalisering foran [i]d til [ʤ]bevares som [d] eller [ð]
dia 'dag'[ˈʤia][ˈdiæ]
cidade 'by'[siˈdaʤi][siˈðaðə]
de 'af'[ʤi][də]
t til [ʧ]bevares som [t]
tia 'tante'[ˈʧia][ˈtiæ]
parte 'del'[ˈpɑχʧi][ˈpɑrtə]
vokalisering sidst i stavelsenl ingen vokalisering, men velær udtale
sal 'salt'[sɑw][sɑɫ]
velarisering sidst i stavelsen
r velært r (Dog alveolært r i São Paulo mv.)alveolært r
mar 'hav'[mɑχ][mɑr]
vokalisk palatalisering af s-lyde sidst i stavelsens/z j-indskud foran s-lyde
gás 'gas'[gɑjʃ][gɑʃ]
luz 'lys'[lujʃ][luʃ]
konsonantisk palatalisering af s-lyde sidst i stavelsens/z ingen palatalisering (Dog palatalisering i Rio de Janeiro mv.)
cesto 'kurv'[ˈsestu][ˈseʃtu]
mesmo 'samme'[ˈmezmu][ˈmeʒmu]

Læs mere om Brasilien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Brasilien - sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=496824