Vepsisk, østersøfinsk sprog, der skønsmæssigt tales af ca. 6000 vepser, bosat vest og syd for Onegasøen i Russisk Karelen; alle er tosprogede med russisk. I vepsisk findes der i modsætning til andre østersøfinske sprog ikke stadieveksling. Skriftsproget blev forsøgsvis udviklet i 1930'erne og har fra 1970'erne været genstand for fornyet interesse som udtryk for etnisk identitet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.