Samisk. De samiske sprog opdeles traditionelt i sydsamisk, midtsamisk og østsamisk. De østsamiske sprog bortset fra enaresamisk benævnes også kolasamisk eller russisksamisk. I de fleste tilfælde er nabosprog indbyrdes forståelige.

.

Samisk, tidl. lappisk, sproggruppe inden for den finsk-ugriske sprogfamilie i den uralske sprogæt; nærmest beslægtet med de østersøfinske sprog. Det samiske sprogområde strækker sig fra Mellemskandinavien til Kolahalvøen og inddeles i 11 forskellige varianter (heraf ni nulevende), som i politisk sammenhæng oftest betegnes dialekter, men som af de fleste forskere regnes for selvstændige sprog. De seks største har eget skriftsprog. Samiske sprog tales af ca. 25.000; rigtig udbredt er kun nordsamisk, der tales af ca. 75% af samerne i Norge, Sverige og Finland. Tosprogethed er almindelig. Samisk er officielt sprog i begrænsede områder i Nordnorge og Nordfinland. Det fik officiel status som minoritetssprog i Norge 1992, i Finland 1994 og i Sverige 2000 ved de respektive landes ratificering af Europarådets mindretalskonvention.

Det tidligste skriftlige vidnesbyrd på samisk er en ordliste med ca. 100 kildinsamiske ord fra 1500-t. De ældste tekster er fra Sverige fra første halvdel af 1600-t. I 1700-t. udkom den første grammatik og ordbog, som dannede grundlag for det sydsamiske skriftsprog, der blev brugt i bl.a. en bibeloversættelse fra 1811. Omtrent samtidigt er det nordsamiske skriftsprog, som blev videreudviklet af bl.a. Rasmus Rask, og som i 1978 fik en fællesnordisk retskrivningsstandard.

Karakteristiske sproglige træk i samisk er bl.a. stadieveksling og en forholdsvis formrig morfologi. Foruden singularis og pluralis har samisk bevaret dualis (total) i personlige pronominer, possessiv-suffikser og verbalbøjningen. Det ældre ordforråd er præget af langvarige kontakter med især germanske og baltiske sprog, mens norsk, svensk, finsk og russisk har haft indflydelse i nyere tid. Et særligt bemærkelsesværdigt lån er nordsamisk nuorta 'syd', der egentlig er det nordiske ord for 'nord'. Selv har samisk været långiver til det norrøne sprog i vikingetiden (og hermed indirekte til dansk) samt sidenhen til svensk og norsk. Stednavne af samisk oprindelse omfatter bl.a. Jokkmokk, Kiruna og Kebnekaise i Sverige samt Kautokeino og Karasjokk i Norge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig