Finsk-ugriske sprog tales i et vidtstrakt område fra floden Ob i øst til den mellemste del af Skandinavien i vest og fra Finnmark i nord til Donaus bredder i syd. De er modersmål for ca. 25 mio. mennesker.

.
.

Finsk-ugriske sprog, undergruppe af den uralske sprogæt, hvortil også de samojediske sprog hører. Sprogfamilien har fået navn efter sine to hovedgrene.

Samisk, de østersøfinske sprog, de volgaiske sprog og de permiske sprog danner den ene hovedgren, de finsk-permiske sprog. Den anden hovedgren udgøres af de ugriske sprog og omfatter ungarsk, som er det største, og de såkaldte ob-ugriske sprog: khanti eller ostjakisk og mansi eller vogulsk. Ordet ugri er en variant af navnet på et tyrkisk folkeslag on-ogur 'ti stammer'; dette navn blev af nabostammerne også anvendt om ungarerne.

Den finsk-ugriske sprogfamilie opdeles i to hovedgrupper, finsk-permiske sprog og ugriske.

Finsk-permiske sprog

  • samisk, der tales i Nord- og Mellemskandinavien, det nordlige Finland samt på Kolahalvøen af ca. 25.000 i et 150-300 km bredt bælte, der følger Ishavskysten.
  • østersøfinske sprog
    • finsk, der tales af ca. 5 mio. i Finland,
    • estisk, der tales af ca. 1 mio. i Estland,
    • karelsk, der tales af ca. 130.000 i Karelen ved den finske grænse samt ved Tver nordvest for Moskva,
    • vepsisk, der tales af ca. 6000 ved Onegasøen,
    • votisk, der er uddøende, men endnu tales af ganske få øst for Estland,
    • livisk, der tales af ganske få i det nordlige Letland.
  • volgaiske sprog
    • mordvinsk, der tales af ca. 815.000 omkring Volgaflodens mellemste løb.
    • mari (tjeremissisk), der tales af ca. 550.000 nord for det mordvinske område.
  • permiske sprog
    • udmurt (votjakisk), der tales af ca. 500.000 mellem floderne Kama og Vjatka, hovedsagelig i Den Udmurtiske Republik,
    • komi (syrjænsk), der tales af ca. 350.000 i Komirepublikken vest for Ural.

Ugriske sprog

  • ungarsk, der tales af ca. 14 mio. hovedsagelig i Ungarn og Rumænien, men også af mindre grupper i Slovakiet, Østrig og Vojvodina i Serbien,
  • ob-ugriske sprog
    • khanti (ostjakisk), der tales af ca. 12.000,
    • mansi (vogulsk), der tales af ca. 3000.
    • Begge sprog tales omkring floden Ob i det vestlige Sibirien.

I samisk er dialektforskellene så store, at man kan tale om ti forskellige samiske sprog snarere end om dialekter, der sproghistorisk inddeles i tre hovedgrupper, syd-, nord- og østsamisk. De største østersøfinske sprog er finsk, estisk og karelsk. De øvrige østersøfinske sprog er meget små og omfatter vepsisk, votisk og livisk. Hertil kommer lydisk, der ligeledes tales af ganske få vest for Petrozavodsk i Karelen, og ingrisk, der nu kun tales af ca. 300 mennesker i Ingermanland ved kysten mellem floden Narva og Sankt Petersborg; disse opfattes af nogle forskere som selvstændige sprog, af andre som dialekter af karelsk. De volgaiske sprog omfatter mari eller tjeremissisk og mordvinsk med hoveddialekterne erza og mokša. De permiske sprog udgøres af udmurt eller votjakisk og komi eller syrjænsk. Finsk-ugriske sprog tales af i alt ca. 26 mio. mennesker i Nord- og Østeuropa samt Vestsibirien; heraf taler over halvdelen ungarsk.

Grammatik

Strukturelt afviger de finsk-ugriske sprog fra de indoeuropæiske bl.a. ved det større antal endelser. Endvidere udmærker mange finsk-ugriske sprog sig ved et omfattende kasussystem: fx har finsk 15, ungarsk flere end 20, og mordvinsk, mari, komi og udmurt har alle flere end ti kasus.

Oprindelige finsk-ugriske træk er fx systemet med tre lokalkasus til at udtrykke stilstand, "bevægelse hen imod" eller "bevægelse bort fra" og postpositioner i stedet for præpositioner, dvs. at elementer med præpositionel betydning placeres efter hovedordet, fx ungarsk:

Grammatik
a ház előtt 'foran huset'
a ház mőgőtt 'bag ved huset'

Også dualisbøjning er karakteristisk, fx samisk:

Grammatik
sing. guldalan 'jeg lytter'
dualis guldaletne 'vi to lytter'
plur. guldalit 'vi lytter'

De finsk-ugriske og uralske sprog er ydermere karakteriseret ved den store mængde af nominale verbalformer. De finsk-ugriske sprog mangler desuden grammatisk køn, idet substantiver ikke klassificeres som hankøn, hunkøn eller intetkøn. I tredje person findes kun ét pronomen, der modsvarer både 'hun' og 'han', mens 'den' og 'det' udtrykkes vha. et selvstændigt pronomen. Endvidere udtrykkes nægtende former i de fleste finsk-ugriske sprog med et personbøjet nægtelsesverbum, fx finsk e-:

Grammatik
en puhu 'jeg taler ikke'
et puhu 'du taler ikke'
hän ei puhu 'han/hun taler ikke'
emme puhu 'vi taler ikke'
ette puhu 'I taler ikke'
he eivät puhu 'de taler ikke'

De østersøfinske sprog er nært beslægtede, men afviger alligevel mere fra hinanden end fx svensk, norsk og dansk. Forskellene mellem de fleste finsk-ugriske sprog er så store, at overensstemmelserne først træder frem i en sproghistorisk analyse, jf. fx ordet hånd:

Grammatik
finsk käsi
ungarsk kéz
samisk giehta
mordvinsk ked

Danske forskere som Rasmus Rask og Vilhelm Thomsen har bidraget til forskningen på området. Se også finsk, ungarsk og uralske sprog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig