Slavisk filologi, slavistik, videnskabsgren, der beskæftiger sig med slaviske sprog og kulturer; som andre filologiske studier etableret som selvstændig disciplin i begyndelsen af 1800-t.; se filologi.

Blandt de første fremtrædende slavister var repræsentanter for alle tre hovedgrupper af de slaviske sprog. I Prag, dvs. inden for det vestslaviske område, udgav J. Dobrovský en række pionerarbejder om bl.a. sammenlignende slavisk fonologi og morfologi. Som repræsentant for de sydslaviske nationer arbejdede den slovenske forsker Jernej Kopitar (1780-1844) i Wien med kirkeslaviske håndskrifter og deres oprindelse. I Moskva, dvs. inden for det østslaviske område, blev slavisk filologi dyrket af Aleksandr Vostokov (1781-1864), der som en af de første anvendte fonetiske ligheder til at påvise slægtskabet mellem de slaviske sprog.

Med udgangspunkt i Dobrovskýs og Kopitars indsats blev Prag og Wien de førende centre inden for slavisk filologi i første halvdel af 1800-t. Først i anden halvdel af århundredet opstod der et stærkt forskningsmiljø inden for slavisk filologi i Rusland, delvis på grundlag af Vostokovs arbejde. Samtidig blev der oprettet lærestole i slavisk filologi på de fleste større universiteter i Europa, herunder på Københavns Universitet fra 1859, med Caspar Wilhelm Smith (1811-81) som den første danske professor i slavisk filologi fra 1865.

Allerede tidligt i 1800-t. havde Rasmus Rask dog inddraget de slaviske sprog i sine studier af de indoeuropæiske sprog. Flere andre danske sprogforskere, bl.a. Vilhelm Thomsen, Karl Verner og Holger Pedersen, har haft en væsentlig del af deres virke inden for slavisk filologi. Blandt senere fremtrædende danske slavister kan nævnes Adolf Stender-Petersen, Carl Stief og Gunnar Svane. Danske slavister har bl.a. gjort sig gældende inden for sproghistorie og balkanlingvistik, grammatiske studier, herunder aspekt og ledstilling, russisk litteratur samt en række historiske problemstillinger, herunder spørgsmålet om de skandinaviske varægers rolle i etableringen af den første russiske stat, Kyjiv-riget, i 800-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig