Turabdinsk, tūrōyō ('bjergsprog'), el. surōyō ('syrisk'), nyaramæisk sprog, som tales af i alt ca. 650.000 jakobitiske kristne (2004) i bjergområdet Tur Abdin i SØ-Tyrkiet, i Qamishli i NØ-Syrien og af immigranter i bl.a. Tyskland og Sverige.

Turabdinsk har videreudviklet de nyaramæiske demonstrative pronominer til bestemte artikler, fx u-malko 'kongen', i-malëkto 'dronningen', am-malke 'kongerne'. Turabdinsk er siden 1880'erne blevet skrevet med syrisk skrift. Blandt immigranter skrives det også med det latinske alfabet. Se også semitiske sprog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig