Tigrinsk, amharisk tigrinnya, det tredjestørste semitiske sprog; kun arabisk og amharisk tales af flere. Tigrinsk tales af i alt ca. 4,5 mio., heraf ca. 3,2 mio. i det nordøstlige Etiopien på det oldetiopiske sprog geez' område og ca. 1,2 mio. i Eritrea. Sproget hører sammen med tigre til de etiopiske sprog og har videreført en række bl.a. morfologiske træk fra geez.