Kaldæisk var inden for den semitiske filologi tidligere en udbredt betegnelse for det aramæiske sprog i Det Gamle Testamente (dele af Daniels Bog og Ezras Bog) samt for andre varianter af jødisk aramæisk. Baggrunden for denne betegnelse er Daniels Bog 2,4, hvor de aramæisktalende babylonske "stjernetydere", som de kaldes i den autoriserede danske oversættelse, egentlig omtales som "kaldæerne".

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig