Sardisk, romansk sprog, som tales af ca. 600.000 på Sardinien og udgør en selvstændig, arkaisk gren af de romanske sprog. I modsætning til det nærtbeslægtede italoromansk har sardisk bevaret træk fra latin som finalt [s] og [k] foran i og e; den bestemte artikel su, sa stammer ikke fra lat. ille, men fra ipsum, ipsam.
Sardisk omfatter to dialektzoner: dels det arkaiske logudoresisk i det centrale Sardinien og campidanesisk i syd, dels de nordlige dialekter sassaresisk og galluresisk, der dog er så stærkt påvirket af korsikansk, at de nu må regnes for toscanske dialekter; se italiensk. Trods adskillige forsøg har sardisk stadig ingen anerkendt fælles retskrivning.
| sproglige træk | latin | sardisk | italiensk | dansk |
|---|---|---|---|---|
| t bevaret i udlyd | est | est | è | er1 |
| sunt | sunt | sono | er2 | |
| kort o bevaret | bonum | bonu | buono | god |
| konsonantforbindelser uændret | arborem | arbore | albero | træ |
| [k] bevaret foran i og e | piscem | pische | pesce | fisk |
| s bevaret i udlyd | corpus | corpus | corpo | krop |
| 13. pers. sing. 23. pers. plur. | ||||
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.