Palæosibiriske sprog. De farvede områder angiver, hvor der ved udgangen af 1900-tallet blev talt palæosibiriske sprog.

.

Palæosibiriske sprog er en geografisk og historisk betinget samlebetegnelse for en række oprindelige sprog i Sibirien. De palæosibiriske sprog tilhører fire separate sprogætter, luoravetlisk med bl.a. de nærtbeslægtede sprog tjuktjisk og korjakisk, jenisejisk og jukagirisk med hhv. ket og odul samt isolatet nivkhisk. De palæosibiriske sprog, der i nutiden tales i ret isolerede områder, skønnes tidligere at have haft en væsentlig større geografisk udbredelse.

Alle palæosibiriske sprogætter er mht. både grammatik og ordforråd præget af langvarig kontakt med omgivende, ubeslægtede sprog; nivkhisk har således låneord fra ainu. Lydligt udviser de en række fællestræk, fx uvulære klusiler og vokalharmoni, mens de grammatisk er meget forskellige: Nivkhisk viser ligheder med japansk, mens jukagirisk ligesom de uralske sprog udtrykker negation ved anvendelse af et særligt verbum. Ket er et tonesprog og har som dansk undertiden vokalskifte ved bøjning. De luoravetliske sprog er karakteriseret ved polysyntetiske og ergative træk.

I nyere tid har russisk haft betydelig indflydelse på ordforrådet, og til alle palæosibiriske sprog blev der i Sovjetperioden udviklet skriftsprog baseret på det kyrilliske alfabet.

Palæosibiriske sprog

Oversigt over de fire palæosibiriske sprogætter i geografisk rækkefølge fra vest mod øst. Hvor nyere optællinger savnes, er antallet af personer, der taler sprogene, skønsmæssigt angivet.

Jenisejiske sprog

  • Ket eller jenisej-ostjakisk tales af nogle få hundrede ud af en etnisk gruppe på ca. 1200 (2010) omkring floden Jenisej; af de øvrige jenisejiske sprog er yugh gået af brug sidst i 1900-tallet, mens kottisk, arin, assan og pumpokol uddøde i 1800-tallet eller tidligere.

Jukagiriske sprog

  • Jukagirisk eller odul er det eneste nulevende sprog i denne æt og inddeles i tundra-jukagirisk, der tales af ca. 150 ud af en etnisk gruppe på ca. 1000 i det nordlige Sakha-Jakutien, samt tajga-jukagirisk, der tales af ca. 50 ud af en etnisk gruppe på ca. 130 omkring floden Kolyma i Magadanregionen; af uddøde jukagiriske sprog kendes omokisk og tjuvansk.

Nivkhisk

  • Nivkhisk eller giljakisk tales af ca. 200 (2010) langs floden Amur nord for Sikhote-Alin-bjergene og på den nordlige del af Sakhalin.

Luoravetliske sprog

  • Itelmensk eller kamtjadalsk tales af færre end 100 på den vestlige del af Kamtjatkahalvøen.
  • Tjukotiske sprog
  • Tjuktjisk eller tjukotisk tales af ca. 5100 (2010) i Det Tjukotske Autonome Område og det nordlige Sakha-Jakutien.
  • Korjakisk eller nymylansk tales af ca. 1700 (2010) i Den Korjakiske Autonome Kreds på den nordlige del af Kamtjatkahalvøen.
  • Aljutor tales af færre end 50 på den nordlige del af Kamtjatkahalvøen; de fleste yngre personer i den etniske gruppe taler nu kun russisk.
  • Kerek, der i 1990'erne stort set var gået af brug, taltes tidligere i de østlige kystegne af Det Tjukotske Autonome Område.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig