Færøsk har i betydeligt omfang bevaret den formrigdom, der var karakteristisk for det norrøne sprog, omend det adskiller sig fra norrønt på flere punkter, hvor moderne islandsk har bevaret de gamle former.
Både i pronomener og i substantivers entalsform har færøsk bevaret fire kasus. I substantivernes flertalsformer er den oprindelige forskel mellem nominativ og akkusativ ophævet. Desuden har endelserne i nogle tilfælde ændret form (fx hansara for norrønt hans, húsini for norrønt húsin 'husene').
Entalsbøjning af færøsk eg ‘jeg’ og hestur ‘hest’
kasus |
pronomen |
substantiv |
nominativ |
eg |
hestur |
akkusativ |
meg |
hest |
dativ |
mær |
hesti |
genitiv |
mín |
hests |
Brugen af substantivernes genitivform er ligesom i vestnorsk indsnævret, idet ejendomsforhold især i talt sprog nu udtrykkes med en præposition, fx báturin hjá Kára 'Kåres båd'.
I verbernes bøjning er der to særligt påfaldende forandringer. I første person ental er der opstået en ny endelse -i, fx eg komi 'jeg kommer' over for norrønt ek kem, og i verbernes flertal er der sket en forenkling, idet der ikke længere er nogen forskel mellem 1., 2. og 3. person, som der var i norrønt: færøsk har vit/tit/tey koma 'vi/I/de kommer'. På alle disse punkter står moderne islandsk på et mere oprindeligt trin.
|
Færøsk |
Islandsk |
Norrønt |
1. ental |
eg komi |
ég kem |
ek køm |
2. ental |
tú kemur |
þú kemur |
þú kømr |
3. ental |
hann/hon kemur |
hann/hún kemur |
hann/hón kømr |
1. flertal |
vit koma |
við komum |
vit komum |
2. flertal |
tit koma |
þið komið |
þit komit |
3. flertal |
tey koma |
þau koma |
þau koma |
Færøsk og islandsk er dog fælles om den udvikling, at forskellen mellem dualis og flertal i de personlige pronomener (fx norrønt vit 'vi to' over for vér 'vi flere') er bortfaldet til fordel for dualisformen; flertalsformerne tilhører, i det omfang de bruges, et mere formelt eller arkaiserende stillag. Der gælder noget særligt for den gamle 3. person flertalsform, idet den på islandsk kan bruges som høfligt tiltalepronomen svarende til dansk 'De', mens den tilsvarende færøske form tær ikke kan bruges på den måde; færøsk har i stedet en sekundær form tygum i betydningen 'De' eller 'Dem'.
Trods de nævnte ændringer i færøsk ligger den færøske morfologi den dag i dag langt tættere på norrønt og på islandsk end på noget andet nutidigt nordisk sprog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.