Kharosthi er en tidlig indisk kursivskrift, som blev anvendt til prakrit-dialekter i det nordvestlige Indien fra 200-tallet f.v.t. til 400-tallet e.v.t., især i legender på mønter samt i indskrifter på søjler og klipper. Kharosthi, der har sit udspring i aramæisk skrift, blev afløst af skriftsystemer, som var afledt af brahmiskriften. I modsætning til brahmi skrives kharosthi fra højre mod venstre og udtrykker ikke lange vokaler. Skriften blev især anvendt til administrative og praktiske formål.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig