hindi
Ordet 'hindi' skrevet med devanagari-skriften.
Wikimedia Commons.
Licens: public domain

Gadebillede fra Jaipur i Rajasthan, hvor man fx kan støde på tempel og posthus i samme bygning. På de læsbare linjer øverst står på hindi Devasthān vibhāg 'Tempelafdeling' og nederst stedsbetegnelsen Tripoliyā Bāzār Jaipur; i midten med stor skrift står Mandir Śrī Mahtāb Bihārījī 'Tempel (skænket af) Hr. Mahtab Bihariji'. På det tosprogede skilt nedenunder står ḍāk ghar 'posthus', Tripoliyā Bāzār, Jaipur og derefter det samme på engelsk.

.

Hindi er det største sprog i Indien, hvor det tales af ca. 528 millioner mennesker som første sprog og af yderligere mindst 164 millioner som andet eller tredje sprog (2011). Det er dermed også et af de største sprog i verden. Uden for Indien er hindi på grund af indvandring også blevet et vigtigt sprog i landene Surinam, Mauritius og Fiji.

Faktaboks

Etymologi
Sprogets navn kommer fra persisk hindī 'indisk', af oldpersisk Hindu 'Indien, landet ved floden Indus', som sproghistorisk svarer til sanskrit sindhu 'flod'.

Hindis status og brug i Indien

Hindi bruges på linje med engelsk af regeringen og de nationale myndigheder til kommunikation på nationalt niveau. Det er desuden officielt sprog i delstaterne Bihar, Chhattisgarh, Haryana, Himachal Pradesh, Jharkhand, Madhya Pradesh, Rajasthan, Uttar Pradesh og Uttarakhand. Frem til 2020 var sproget obligatorisk at lære som første, andet eller tredje sprog i alle indiske grundskoler bortset fra i den sydlige delstat Tamil Nadu. Denne regel er nu blødt op efter pres fra de dravidisktalende sydindiske delstater, særligt Tamil Nadu og Karnataka.

Ifølge Indiens forfatning fra 1950 skulle engelsk som officielt sprog være sidestillet med hindi indtil 1965, hvorefter det var meningen, at hindi skulle have været det eneste officielle sprog. Denne tanke har dog hidtil ikke kunnet gennemføres på grund af modstand fra de sydindiske delstater; ikke mindst i Tamil Nadu er modstanden mod hindi stor.

Hindis historie og slægtskab

Hindi er udviklet af oldindisk, dvs. sanskrit i bred forstand, og tilhører således de nyindoariske sprog inden for den indoiranske sproggren af de indoeuropæiske sprog. Det har været anvendt i litterær sammenhæng siden 1100-tallet. Den videre udvikling hen imod standardhindi er sket på grundlag af dialekten khari boli og begyndte omkring 1800 på initiativ af engelske forskere i Calcutta.

Skriftsystem og forholdet til urdu

Hindi og urdu har med en fælles baggrund i khari boli i det talte sprog næsten samme grammatiske struktur og basale ordforråd, men mens hindi skrives med devanagari-skriften og har sit litterære, religiøse og abstrakte ordforråd fra sanskrit, anvender urdu en let modificeret arabisk-persisk skrift og har fået en stor del af ordforrådet fra arabisk og persisk.

Dialekter og standardsprog

Betegnelsen hindi bruges normalt om moderne standardhindi, men anvendes også i videre betydning om en række nærtbeslægtede, men dog til tider stærkt afvigende dialekter, der falder i et østligt og et vestligt dialektområde med dels awadhi, dels khari boli og braj som vigtigste dialekter; både awadhi og braj var vigtige litteratursprog i 1500-1700-tallet. Mange indere, som betegner sig selv som hinditalende, benytter sig i det daglige af dialekt, men bruger standardhindi både over for fremmede og som skriftsprog.

Lydsystem

Hindis lydsystem omfatter bl.a. en række af de retroflekse konsonanter, der er karakteristiske for indiske sprog på tværs af sprogfamilier. Tryk er på hindi normalt ikke distinktivt.

Grammatik

Morfologi

Hindi har forholdsvis få og meget regelmæssige bøjninger. Substantiver bøjes i ental og flertal og i maskulinum og femininum. Der findes tre kasus: direkte, oblik og vokativ. Nogle adjektiver har kongruensbøjning i køn, tal og kasus, mens andre er ubøjelige. Pronominer har tre kasus: direkte, oblik og objektkasus; genitiv udtrykkes ved possessive adjektiver eller som ved substantiver ved tilføjelse til oblik kasus af en bøjelig postposition , der kongruerer med det overordnede ord. Verbalsystemet er overvejende regelmæssigt opbygget, og de fleste former dannes ved omskrivning med et participium og en finit form af et hjælpeverbum. Karakteristisk er sammensatte former, der udtrykker aspekt og aktionsart.

Syntaks

Sætningsleddenes normale rækkefølge er på hindi temmelig fast: subjekt, indirekte objekt, objekt og verbal; adverbialet står efter subjektet eller indleder sætningen, jf. eksemplet nedenfor, hvor postpositionerne er markeret med fed:

uskā

bhāī

ajkāl

baccõ ko

itihās

paṛhātā hai

hans bror for tiden børnene historie lærer

Dvs. 'Hans bror lærer for tiden børnene historie'. Her er uskā genitiv af det demonstrative pronomen vah i oblik kasus + , bhāī og itihās er direkte kasus, baccõ ko er oblik kasus, markeret af ko som indirekte objekt, parhātā hai er verbal i præsens indikativ, dannet ved omskrivning med præsens participium + præsens af hjælpeverbet honā 'være'.

Ordforråd

Ud over det nedarvede ord udviklet fra sanskrit indeholder hindi også ord, der er indlånt direkte fra sanskrit. Desuden er der mange låneord fra engelsk og fra persisk, herunder ord af arabisk oprindelse. Som nævnt ovenfor er der dog færre persisk-arabiske låneord i hindi end i urdu.

Den sproglige påvirkning fra engelsk søges nu dæmpet af purister, som i stedet introducerer ord fra sanskrit.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig