Sydamerikanske sprog, indianske sprog, der tales i Sydamerika syd for Panama. På grund af uklare eller manglende klassifikationer, stor grammatisk variation og en dramatisk reduktionsrate frembyder de ca. 430-480 eksisterende sydamerikanske sprog en særlig udfordring for sprogvidenskaben.
Skønt der i præcolumbiansk tid formentlig har været 3-4 gange så mange sprog som i dag, er sprogsituationen stadig kompleks; der eksisterede alene i Brasilien i 1990'erne næsten 200 sprog, hvoraf de 50 taltes af under 100. Det bidrager til kompleksiteten, at navnet på ét og samme sprog kan have varierende stavemåder, og at det kan have flere forskellige navne; fx benævnes et af sprogene i den nordvestlige Amazonasregion både waikino —måske den etniske gruppes oprindelige betegnelse for sig selv — og pira-tapuyo, hvor sidste del af navnet er fra sproget tupí og betyder 'fjende'.
Usikkerhed i klassifikationer skyldes også, at sammenligninger af sprogene overvejende bygger på korte ordlister. Flere forskere har foreslået, at alle sydamerikanske sprog skulle være beslægtede, men denne hypotese er langtfra bekræftet. Heroverfor står en konservativ, veldokumenteret teori, hvorefter de sydamerikanske sprog udgør mere end 50 ætter og lige så mange isolater.
Sydamerikanske sprog
De sydamerikanske sprog kan traditionelt set opdeles i mere end 118 sprogætter og isolater, men klassifikationen er omstridt og for flere sprogs vedkommende uafklaret. Opgørelserne over, hvor mange der taler sprogene, er overvejende fra 1990 eller senere. Uruguay er det eneste sydamerikanske land, hvor der ikke længere tales indianske sprog. |
- Arawakiske sprog
Den geografisk mest udbredte sprogæt i Mellem- og Sydamerika; omfatter mere end 100 sprog og tales af ca. 200.000 fra det centrale Mellemamerika i nord til Paraguay i syd og fra Andesbjergene i vest til Amazonflodens udløb i øst. Det største af sprogene i Sydamerika er
guajiro
, der tales af ca. 170.000 i Venezuela og Colombia.
- Páez
Mellem- og sydamerikanske sprogæt, der bl.a. omfatter sprogfamilien
chocó
emberá
tales af over 40.000 i Colombia, samt sproget
páez
, der tales af ca. 45.000 i Colombia.
- Yanoama
Omfatter ca. 4 sprog; størst er
yanomami
, der tales af ca. 15.000 i det sydlige Venezuela og delstaten Roraima i Brasilien.
- Caribiske sprog
Omfatter ca. 50 sprog, hvoraf 30 stadig tales af ca. 50.000 fortrinsvis i det nordøstlige hjørne af Sydamerika; størst er
makushi
, der tales af ca. 12.000 i Venezuela, Guyana, Surinam, Fransk Guyana og Brasilien.
- Chibcha
Mellem- og sydamerikansk sprogæt, der i Sydamerika omfatter ca. 10 sprog, hvoraf det største er
ica
, talt af over 5000 i Colombia.
- Jivaro
Omfatter 5 sprog, det tales af ca. 70.000 i Ecuador og Peru. Størst er
shuar
, der tales af ca. 30.000 i Ecuador, og
aguaruna
, der tales af ca. 25.000 ved floden Marañon i Peru.
- Tukano
Omfatter ca. 30 sprog udbredt i Amazonas, Colombia, Ecuador og Peru; størst er
cubeo
, der tales af ca. 6000 i Colombia, og
tukano
, der tales af ca. 4000 i Colombia og Brasilien og er udbredt som lingua franca i Río Vaupés-området.
- Pano-tacano
Omfatter to sprogfamilier
pano
, som omfatter ca. 30 nulevende sprog, herunder
shipibo
, der tales af ca. 15.000 i det østlige Peru, og
tacano
tacana
tales af ca. 3500 i Bolivia.
- Quechumara
Består af to sprogfamilier,
quechua
jaqui
, der tales af i alt ca. 12 mio.
Quechua
omfatter ca. 10 sprog, det tales af ca. 10 mio.; størst er sproget
quechua
, inkaernes gamle sprog, der tales af ca. 3,6 mio. i Peru, Bolivia og Argentina.
Jaqui
jaqaru
, der tales af ca. 2000 i Peru, og
aymará
, der tales af ca. 2 mio. i Bolivia, Argentina, Peru og Chile.
- Tupí
Omfatter ca. 10 sprogfamilier, hvoraf den største er
tupí-guaraní
, med i alt ca. 30 sprog, hvoraf ca.15 stadig tales af over 5 mio. i det centrale og østlige Sydamerika.
Guaraní
er vidt udbredt som lingua franca og tales som modersmål af mere end 4 mio. i Argentina, Bolivia, Brasilien og især Paraguay, hvor ca. 90% af befolkningen taler dette sprog. Selve sproget
tupí
tales i Amazonområdet af ganske få.
- Ge
Omfatter ca. 10 sprog; størst er
shavante
, der tales af ca. 2000 i Mato Grosso i Brasilien, mens sproggruppen
kayapó
tales af ca. 4000 i Brasilien.
- Samuko
Omfatter 2 sprog; størst er
ayoré
, der tales af ca. 4000 i det sydøstlige Bolivia og det nordlige Paraguay.
- Mataco
Omfatter ca. 10 sprog; størst er
mataco
, der tales af ca. 25.000 i Argentina, Colombia og Paraguay.
- Chon
tehuelche
, der tales af ganske få i Patagonien i Argentina.
- Isolater
-
Mapudungun tales af det indianske folk mapuche eller araukanerne, der udgør ca. 300.000 i den sydlige del af det centrale Chile og ca. 40.000 i tilgrænsende dele af Argentina, hvor dialekten kaldes huiliche.
-
Chiquitano tales af ca. 40.000 øst for byen Santa Cruz i Bolivia.
-
Ticuna tales af skønsmæssigt 20.000 i Brasilien, Peru og Colombia.
-
Warajo eller guarauno tales af ca. 18.000 i Amacuro-deltaet i Venezuela.
-
Nadëb tales af nogle få hundrede i de nordøstlige egne af delstaten Amazonas i Brasilien.
|
Den store sprogrigdom har i nogle områder ført til udstrakt brug af kontaktsprog eller lingua franca. Omkring Vaupés-floden i det vestlige Amazonland er tukano således lingua franca for ca. 20 forskellige sproggrupper, og brugen af tupí-guaraní som lingua franca, også indianere imellem, blev indført af portugisiske missionærer i Brasilien allerede fra 1600-t.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.