De sydamerikanske sprog var oprindelig udbredt over hele kontinentet, men den europæiske kolonisationen tog livet af dem mange steder, således at antallet af sprogfamilier siden 1600-tallet er blevet reduceret til ca. 14. De farvede områder på kortet angiver, hvor de sydamerikanske sprog stadig tales, selv hvor den indiansktalende del af befolkningen ikke længere udgør et flertal.

.

Sydamerikanske sprog, indianske sprog, der tales i Sydamerika syd for Panama. På grund af uklare eller manglende klassifikationer, stor grammatisk variation og en dramatisk reduktionsrate frembyder de ca. 430-480 eksisterende sydamerikanske sprog en særlig udfordring for sprogvidenskaben.

Skønt der i præcolumbiansk tid formentlig har været 3-4 gange så mange sprog som i dag, er sprogsituationen stadig kompleks; der eksisterede alene i Brasilien i 1990'erne næsten 200 sprog, hvoraf de 50 taltes af under 100. Det bidrager til kompleksiteten, at navnet på ét og samme sprog kan have varierende stavemåder, og at det kan have flere forskellige navne; fx benævnes et af sprogene i den nordvestlige Amazonasregion både waikino —måske den etniske gruppes oprindelige betegnelse for sig selv — og pira-tapuyo, hvor sidste del af navnet er fra sproget tupí og betyder 'fjende'.

Usikkerhed i klassifikationer skyldes også, at sammenligninger af sprogene overvejende bygger på korte ordlister. Flere forskere har foreslået, at alle sydamerikanske sprog skulle være beslægtede, men denne hypotese er langtfra bekræftet. Heroverfor står en konservativ, veldokumenteret teori, hvorefter de sydamerikanske sprog udgør mere end 50 ætter og lige så mange isolater.

Sydamerikanske sprog
De sydamerikanske sprog kan traditionelt set opdeles i mere end 118 sprogætter og isolater, men klassifikationen er omstridt og for flere sprogs vedkommende uafklaret. Opgørelserne over, hvor mange der taler sprogene, er overvejende fra 1990 eller senere. Uruguay er det eneste sydamerikanske land, hvor der ikke længere tales indianske sprog.
  • Arawakiske sprog
        Den geografisk mest udbredte sprogæt i Mellem- og Sydamerika; omfatter mere end 100 sprog og tales af ca. 200.000 fra det centrale Mellemamerika i nord til Paraguay i syd og fra Andesbjergene i vest til Amazonflodens udløb i øst. Det største af sprogene i Sydamerika er
    guajiro
      , der tales af ca. 170.000 i Venezuela og Colombia.
  • Páez
        Mellem- og sydamerikanske sprogæt, der bl.a. omfatter sprogfamilien
    chocó
        , hvis største sprog
    emberá
        tales af over 40.000 i Colombia, samt sproget
    páez
      , der tales af ca. 45.000 i Colombia.
  • Yanoama
        Omfatter ca. 4 sprog; størst er
    yanomami
      , der tales af ca. 15.000 i det sydlige Venezuela og delstaten Roraima i Brasilien.
  • Caribiske sprog
        Omfatter ca. 50 sprog, hvoraf 30 stadig tales af ca. 50.000 fortrinsvis i det nordøstlige hjørne af Sydamerika; størst er
    makushi
      , der tales af ca. 12.000 i Venezuela, Guyana, Surinam, Fransk Guyana og Brasilien.
  • Chibcha
        Mellem- og sydamerikansk sprogæt, der i Sydamerika omfatter ca. 10 sprog, hvoraf det største er
    ica
      , talt af over 5000 i Colombia.
  • Jivaro
        Omfatter 5 sprog, det tales af ca. 70.000 i Ecuador og Peru. Størst er
    shuar
        , der tales af ca. 30.000 i Ecuador, og
    aguaruna
      , der tales af ca. 25.000 ved floden Marañon i Peru.
  • Tukano
        Omfatter ca. 30 sprog udbredt i Amazonas, Colombia, Ecuador og Peru; størst er
    cubeo
        , der tales af ca. 6000 i Colombia, og
    tukano
      , der tales af ca. 4000 i Colombia og Brasilien og er udbredt som lingua franca i Río Vaupés-området.
  • Pano-tacano
        Omfatter to sprogfamilier
    pano
        , som omfatter ca. 30 nulevende sprog, herunder
    shipibo
        , der tales af ca. 15.000 i det østlige Peru, og
    tacano
        , hvor sproget
    tacana
      tales af ca. 3500 i Bolivia.
  • Quechumara
        Består af to sprogfamilier,
    quechua
        og
    jaqui
        , der tales af i alt ca. 12 mio.
    Quechua
        omfatter ca. 10 sprog, det tales af ca. 10 mio.; størst er sproget
    quechua
        , inkaernes gamle sprog, der tales af ca. 3,6 mio. i Peru, Bolivia og Argentina.
    Jaqui
        omfatter sprogene
    jaqaru
        , der tales af ca. 2000 i Peru, og
    aymará
      , der tales af ca. 2 mio. i Bolivia, Argentina, Peru og Chile.
  • Tupí
        Omfatter ca. 10 sprogfamilier, hvoraf den største er
    tupí-guaraní
        , med i alt ca. 30 sprog, hvoraf ca.15 stadig tales af over 5 mio. i det centrale og østlige Sydamerika.
    Guaraní
        er vidt udbredt som lingua franca og tales som modersmål af mere end 4 mio. i Argentina, Bolivia, Brasilien og især Paraguay, hvor ca. 90% af befolkningen taler dette sprog. Selve sproget
    tupí
      tales i Amazonområdet af ganske få.
  • Ge
        Omfatter ca. 10 sprog; størst er
    shavante
        , der tales af ca. 2000 i Mato Grosso i Brasilien, mens sproggruppen
    kayapó
      tales af ca. 4000 i Brasilien.
  • Samuko
        Omfatter 2 sprog; størst er
    ayoré
      , der tales af ca. 4000 i det sydøstlige Bolivia og det nordlige Paraguay.
  • Mataco
        Omfatter ca. 10 sprog; størst er
    mataco
      , der tales af ca. 25.000 i Argentina, Colombia og Paraguay.
  • Chon
        Omfatter nu kun
    tehuelche
      , der tales af ganske få i Patagonien i Argentina.
  • Isolater
    • Mapudungun tales af det indianske folk mapuche eller araukanerne, der udgør ca. 300.000 i den sydlige del af det centrale Chile og ca. 40.000 i tilgrænsende dele af Argentina, hvor dialekten kaldes huiliche.
    • Chiquitano tales af ca. 40.000 øst for byen Santa Cruz i Bolivia.
    • Ticuna tales af skønsmæssigt 20.000 i Brasilien, Peru og Colombia.
    • Warajo eller guarauno tales af ca. 18.000 i Amacuro-deltaet i Venezuela.
    • Nadëb tales af nogle få hundrede i de nordøstlige egne af delstaten Amazonas i Brasilien.

Den store sprogrigdom har i nogle områder ført til udstrakt brug af kontaktsprog eller lingua franca. Omkring Vaupés-floden i det vestlige Amazonland er tukano således lingua franca for ca. 20 forskellige sproggrupper, og brugen af tupí-guaraní som lingua franca, også indianere imellem, blev indført af portugisiske missionærer i Brasilien allerede fra 1600-t.

Historie

Da der for de sydamerikanske sprog, i modsætning til mange af de mellemamerikanske, ikke fandtes skrifttraditioner ved koloniseringen, begyndte dokumentationen først med de spanske og portugisiske katolske missionærers arbejder i 1600-t. Også i nutiden er det missionærer, som er mest aktive i sprogbeskrivelsen, nu dog overvejende protestantiske. Kontakten med sydamerikanske sprog har bl.a. givet låneord som kondor og pampa fra quechua.

Lyd

Antal og typer af konsonanter og vokaler skiller sig generelt ikke ud fra andre verdensdeles sprog, men Der er en tendens til, at antallet af konsonanter er større i det vestlige Sydamerika og bliver gradvis mindre mod Atlanterhavskysten. Til gengæld vokser antallet af vokaler i samme retning. En lille håndful sprog mangler helt nasalkonsonanter, hvilket er yderst sjældent i den øvrige verden.

Grammatik

Ligesom i Nord- og Mellemamerika er polysyntese et udbredt fænomen; se sprogtypologi. Polysyntese karakteriserer eksempelvis et af de største sydamerikanske sprog, quechua, samt sprogene i den geografisk mest udbredte sprogfamilie, arawakisk.

I sydamerikanske sprog er antallet af suffikser næsten altid større end antallet af præfikser. Suffikser omfatter distinktioner som tempus, aspekt, modalitet, retning, bevægelsestype og position.

De forskellige affikstyper har som regel en fast rækkefølge. Indtil midten af 1980'erne mente man, at sprog af OS-typen, der placerer objektet foran subjektet, var sjældne, og OSV-sprog med rækkefølgen objekt—subjekt—verbum ikke-eksisterende. Men Sydamerika frembyder mere end et dusin veldokumenterede eksempler på OS-sprog, fx nadëb og warao. Se også indianske sprog og nordamerikanske sprog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig