Lady er en britisk titel samt tiltalebetegnelse for adelsdamer samt kvindelige medlemmer af House of Lords (Overhuset) i det britiske parlament. Den tilsvarende titel for mænd er lord.

Faktaboks

Etymologi
Ordet lady kommer af oldengelsk hlæfdige, af hlaf 'brød' og dige 'ælterske', jf. dansk dej.

Ved adelstitler bruges lady tillige om adelige hustruer, fx Lady Home, gift med the Earl of Home, samt med mandens efternavn om lavadelens fruer, fx Lady Wilson, gift med Sir David (Wilson).

Siden 1958 er titlen lady også brugt om kvindelige medlemmer af House of Lords; fx fik Margaret Thatcher efter sin afgang som premierminister sæde i Overhuset og blev adlet med titlen Lady Thatcher.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig