Hangul er det koreanske alfabet, som består af 40 bogstaver, enkle i form og skrevet i stavelsesblokke. Nordkorea bruger udelukkende hangul, mens Sydkorea bruger en blanding af hangul og kinesiske tegn.
Faktaboks
- Etymologi
-
Alfabetets navn betyder 'stor skrift' på koreansk.
Efter flere års forarbejde blev alfabetet offentliggjort i 1446 i begyndelsen af Yi-perioden, hvilket bidrog til en hurtig udvikling af den koreansksprogede litteratur. Først i løbet af 1900-tallet vandt hangul imidlertid almen udbredelse. Alfabetet blev oprindelig kaldt ônmun 'simpel skrift'; siden 1912 har betegnelsen været hangul 'stor skrift'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.