Tausug er et folk i Filippinerne og Malaysia og samtidig navnet på deres sprog.

Faktaboks

Etymologi

På sproget tausug betyder tau Sūg 'folket fra øen Sulu'; sprogets navn er dermed overtaget fra folkenavnet.

Folkeslaget tæller ca. 4,5 millioner mennesker, som bor på den sydvestlige filippinske ø Sulu og omkringliggende øer samt i den malaysiske delstat Sabah på det nordøstlige Borneo. Nogle få bor på den indonesiske del af Borneo.

Sproget af samme navn tales af ca. 1,2 millioner mennesker (2010). Det tilhører den store mellemfilippinske undergruppe af filippinske sprog inden for den austronesiske sprogfamilie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig