Wu, kinesisk dialektgruppe, som tales af i alt ca. 90 mio. i Shanghai og Zhejiang samt i de sydøstlige dele af Jiangsu og Anhui. Wu har bevaret de gamle stemte initialkonsonanter, bl.a. b, d, g, z, dog i en særlig aspireret form, mens slutlydene -p, -t, -k alle er blevet til stød. Shanghaidialekten, som regnes for standard-wu, har fem toner, de øvrige oftest syv eller otte; alle har meget komplicerede sandhisystemer. Se også kinesisk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.