I japansk fonologi skelner man mellem stavelser og morae: Hvorimod stavelse betegner den lydenhed, der kan bygges op omkring en enkelt vokallyd, betegner mora en rytmisk enhed, der styres af, hvor lang tid det tager at udtale lyden. Eksempelvis kan orden kantan ‘let; enkelt’ deles i to stavelser (kan-tan), men hele fire morae (ka-n-ta-n). Denne skelnen ses afspejlet i japansk skrift: I tegnsystemerne hiragana og katakana – der ellers typisk betegnes som “stavelsesalfabeter” – svarer hvert enkelt tegn til én mora, og de er dermed strengt taget moræiske alfabeter.
Japansk har fem fonemiske vokaler: /i, e, a, o, u/. Der skelnes mellem korte og lange vokaler, hvoraf de sidstnævnte typisk transskriberes med en streg over vokalen, f.eks. u (kort vokal) over for ū (lang vokal) Vokallængde er på japansk betydningsadskillende, fx koko ここ 'her' (med to morae) over for kōkō こうこう ‘gymnasium' (med fire morae). Vokalerne -i- og -u- falder næsten bort mellem to ustemte konsonanter eller finalt efter ustemt konsonant, fx kutsushita [kts(u)ʃta] 'strømper', desu [des] 'er' og verbalendelsen -masu [mas].
Sproget har desuden 16 fonemiske konsonanter. 14 af disse bruges til at indlede stavelser /p, b, m, w, t, d, s, z, n, r, j, k, g, h/. Visse af disse konsonanter realiseres forskelligt, afhængigt af hvilken vokal, de står foran. Fx realiseres /h/ som [h] foran /a/, /e/ og /o/, men som [ç] foran /i/ og [ɸ] foran /u/. De sidste to konsonanter er selvstændige moræiske konsonanter, der kun forefindes i slutningen af stavelser. Den ene, /N/, er en moraisk nasal, der som regel udtales [ɴ]. Den anden, /Q/, er en særlig moraisk konsontant, der forlænger den efterfølgende konsonant. Begge disse moraiske konsonanter findes i ordet nippon [nippoɴ] ('Japan'), der altså består af fire morae.
Japansk er ikke et tonesprog i klassisk forstand, hvor hver stavelse har en tone; i stedet findes i de fleste dialekter en såkaldt pitch accent, der angiver tonehøjde og kan være betydningsadskillende, fx i Kyoto-dialekten, hvor ordet hashi har tre forskellige betydninger: med lav-høj tone 'spisepinde', med høj-lav tone 'bro' og med høj-høj tone 'kant'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.