Kordofanske sprog er en sprogfamilie på ca. 30 sprog, der tilhører den niger-kordofanske sprogæt.

De kordofanske sprog, der tales af i alt knap 200.000 i Dar Nuba i den centrale del af Sudan, omfatter fire sproggrupper: rashad (ca. 110.000), katla (ca. 22.000), heiban (ca. 3500) og talodi (ca. 1500). Hertil kommer kadugli-gruppen (ca. 47.000), hvis tilhørsforhold til den kordofanske sprogfamilie dog er usikkert, den tilhører muligvis i stedet den nilo-sahariske sprogæt. De kordofanske sprog har nominalklassepræfikser af samme type, som man finder i bantusprog.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig