Beja, også stavet bedja, er det eneste nordkushitiske sprog. Kortet viser dets udbredelse nord for de øvrige kushitiske sproggrupper.

.

Beja er et af de kushitiske sprog. Det tales af mellem 1 og 2 million bejaer, som er beduiner, der lever langs Rødehavskysten i Sydegypten, i Sudan og i det allernordligste Eritrea.

Faktaboks

Etymologi

af tu-bedawiya 'beduinsproget'; navnet beja er dermed beslægtet med ordet beduin.

Også kendt som

bedja

De vigtigste dialekter i Sudan er bishari og hadendowa. Bejasproget indtager en særstilling blandt de kushitiske sprog, derved at ca. 60% af verberne bøjes i person og køn ved tilføjelse af en forstavelse. Disse verber danner nutid med indskudt -n- , fx idif 'han gik', indif 'han går'.

Bejaerne formodes at være efterkommere af oldtidens blemmyer, der beboede omtrent det samme område nord for Aksumriget.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig