Lydisk indskrift på mønt fra 600-500-tallet f.v.t.

Lydisk mønt af elektrum (en lagring af guld og sølv) fra kong Alyattes' tid, ca. 610-560 f.v.t. På forsiden tv. ses et løvehovede med indskriften WALWET, en forkortet form af Alyattes' lydiske navn *Walweteś; Alyattes er den i græsk indlånte form. Navnet indeholder ordet walwe- 'løve', der kommer af det indoeuropæiske ord for 'ulv' og er beslægtet med dansk ulv. Andet led er enten en afledningsendelse eller ordet for 'far'; kongens navn betyder dermed enten '(Han, der har) løveegenskaber' eller slet og ret 'Fader Løve'. I oldtiden levede der løver i Lilleasien og Sydøsteuropa. Møntens værdi er en trite, dvs. 1/3 statér.

Lydisk er et uddødt anatolisk sprog, der blev talt i kongeriget Lydien i oldtiden. Sproget kendes fra omkring 120 indskrifter fra 700- til 200-tallet f.v.t. og er skrevet med et græsklignende alfabet.

Den lydiske overlevering

Alle lydiske indskifter pånær en håndfuld er fundet i og omkring hovedstaden Sardes. De fleste af dem består kun af få ord eller navne; det gælder bl.a. legender på nogle af verdens tidligste mønter. Omkring 30 af de lydiske indskrifter indeholder egentlig tekst. Især en tosproget lydisk-aramæisk gravindskrift har bidraget til forskningen, men væsentlige dele af den samlede overlevering er endnu ikke tydet.

Slægtskab med andre sprog

Det lydiske sprogs nøjagtige slægtskabsmæssige indplacering inden for den anatoliske sproggren er omdiskuteret. Der hersker dog generel enighed om, at det er tættere beslægtet med luvisk og lykisk end med hittitisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig