Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

strukturalisme

Oprindelig forfatter ES-H Seneste forfatter Redaktionen

strukturalisme, videnskabssyn, der lægger hovedvægten på et systems indre struktur frem for ydre forhold. Den strukturelle lingvistik, som er udgangspunktet for hele den strukturalistiske strømning, blev indledt med Ferdinand de Saussures arbejder i begyndelsen af 1900-t.

Da strukturalismen på mange måder kan ses som en bestræbelse på at beskrive alle kulturelle udtryksformer som tegnsystemer, er det forståeligt, at bevægelsen netop måtte tage afsæt i videnskaben om sproget.

Ordet strukturalisme kommer af latin structura 'sammenføjning, bygning', afledning af struere 'stable, opføre, ordne'.

Sprogvidenskab

Efter Saussure kan det forekomme indlysende at se på sproget som et tegnsystem, men på hans tid dominerede endnu 1800-t.s tanke om sproget som en naturgroet organisme, der måtte forstås ud fra sin udviklingshistorie. Ifølge Saussure og de senere strukturalister forudsætter den historiske forståelse imidlertid kendskab til sprog som system.

Annonce

Den strukturelle lingvistik beskriver et sprogelement, fx en bøjningsendelse, ved at bestemme dets plads i det samlede sprogsystem i stedet for som tidligere primært at beskrive det enkelte elements udviklingshistorie.

Strukturalisterne hævder, at det for ethvert sprogligt tegn gælder, at man kun kan forstå dets værdi ved at forstå dets relationer til andre tegn. Man kan således ikke forklare tegnet hingst alene ved at pege på noget i virkelighedens verden, men må også forklare dette tegns relationer til begreberne hoppe og hest.

Et særlig fremtrædende og succesrigt eksempel på strukturalistisk sprogforskning finder man inden for fonologien. Mens man i den naturalistiske periode omkring 1900 især bestræbte sig på nøjagtigt at beskrive alle nuancer i de lydlige udtryk, konstaterede strukturalisterne, at det afgørende for kommunikation er, hvor mange adskilte lydtegn et givet sprog opererer med, og hvilke forhold disse sproglyde står i til hinanden.

Man kan fx på dansk realisere fonemet [a] på mange forskellige måder, men det sprogligt mest interessante træk er, at der på dansk i modsætning til visse andre sprog, fx vietnamesisk, ikke findes mere end ét a-fonem. Den danske sprogforsker Louis Hjelmslev, der betragtes som en af den sprogvidenskabelige strukturalismes hovedmænd, er ikke mindst kendt for sin fremhævelse af, at man i beskrivelsen af sprogsystemet overalt skal benytte ombytningsprøver for at fastslå, om forskellige realisationer af en sproglyd i et givet sprog kan give anledning til betydningsændringer.

Hvis to forskellige udtaler af samme element på et givet sprog aldrig fremkalder to forskellige betydninger, er der tale om ét fonem i dette sprog. Hjelmslev understregede således stærkt Saussures tanke om at skelne mellem det underliggende abstrakte system og de konkrete sproglige realisationer.

De principper, som havde givet så gode resultater inden for fonologien, forsøgte mange strukturalister, bl.a. Hjelmslev og Roman Jakobson, at overføre til semantikken, hvor der også blev opnået interessante resultater. Den strukturelle lingvistik har haft mindre succes med syntaksen og er blevet kritiseret for at give for statiske beskrivelser både fra den generative og den brugsorienterede funktionelle lingvistik.

Litteraturforskning

Strukturalisme er en betydningsfuld strømning inden for den semiotiske litteraturforskning (se semiotik), som i særlig grad er påvirket af lingvistikken. Termen blev præget af Roman Jakobson i 1929. Den studerer den litterære tekst som systemer af tegn, der selv består af udtryk og indhold.

Læs videre om strukturalistisk litteraturforskning.

Filosofi

Strukturalisme er en samlebetegnelse for en række forskellige filosofiske synspunkter og tendenser, inspireret af den strukturalistiske metode, som kendes fra lingvistik, især Saussures indsats ca. 1900. Ofte er forbindelsen til den strukturelle lingvistik dog meget løs.

Læs videre om strukturalistisk filosofi.

Antropologi

I antropologien associeres strukturalismen først og fremmest med Lévi-Strauss, hvis arbejde fra slutningen af 1940'erne fik stor betydning. Hans udgangspunkt var, at konkrete kulturelle organisationsformer og trosforestillinger er manifestationer af abstrakte, overvejende ubevidste mentale strukturer ...

Læs videre om strukturalistisk antropologi.

Sociologi

I samfundsforskningen anskues samfundet og det sociale liv ofte ud fra et aktør- eller et strukturperspektiv. Hvor en aktørorienteret analyse betragter samfundet som summen af individernes handlinger, opererer den strukturelle analyse med samfundet som et system eller en struktur, der dels ses som en institutionalisering af sociale aktiviteter ...

Læs videre om strukturalistisk sociologi.

Historie

Det strukturalistiske historiesyn anser økonomiske, sociale og mentale strukturer for det væsentligste i den historiske udvikling. Strukturalistisk historieskrivning eller strukturhistorie står hermed i modsætning til et historiesyn, der opfatter begivenheder og personer som afgørende.

Læs videre om strukturalistisk historiesyn.

Arkitektur

Inden for arkitekturen betegner strukturalisme i 1960'erne og 1970'erne en anskuelse af bygninger som foranderlige strukturer sammensat af udskiftelige dele. I modsætning til funktionalismens endegyldige former karakteriserer fleksible ...

Læs videre om strukturalistisk arkitektur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ebbe Spang-Hanssen: strukturalisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165939