• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stemme

Oprindelige forfattere Hoegel og NiGroe Seneste forfatter Redaktionen

Stemme. Grafen viser ændringer i den gennemsnitlige grundtonefrekvens for kvinder og mænd gennem livet. Det fremgår, at frekvensfaldet er særlig brat hos drenge i puberteten, når stemmen går i overgang, at gamle mænds stemmer bliver lidt højere, og at gamle kvinders enten kan blive lidt højere eller lidt lavere. Ill. efter P. Lindblad Rösten (1992).

Stemme. Grafen viser ændringer i den gennemsnitlige grundtonefrekvens for kvinder og mænd gennem livet. Det fremgår, at frekvensfaldet er særlig brat hos drenge i puberteten, når stemmen går i overgang, at gamle mænds stemmer bliver lidt højere, og at gamle kvinders enten kan blive lidt højere eller lidt lavere. Ill. efter P. Lindblad Rösten (1992).

stemme, lydbølger, der hos mennesket frembringes ved stemmelæbernes svingninger i strubehovedet. Pga. musklernes form og slimhinderne er svingningerne komplekse, således at der dannes en klang med en grundtone og en række overtoner. Svingningshastigheden eller frekvensen bestemmer grundtonen og dermed den tonehøjde, der høres. Frekvensen måles i hertz (Hz), dvs. svingninger pr. sekund. Dyrestemmer og -lyde dannes med højst forskelligartede lydorganer.

Stemmelæberne er længst og tykkest hos voksne mænd, lidt kortere og tyndere hos kvinder og kortest og tyndest hos små børn. Variationsområdet for mænds talestemmer ligger normalt i intervallet 60-200 Hz, for kvinders 120-350 Hz og for barnestemmer endnu højere. Den gennemsnitlige grundtone falder gennem barneårene og holder sig hos voksne ret konstant indtil alderdommen. Den individuelle variation mellem talens højere og lavere toner skyldes især ændringer i stemmelæbernes ydre og indre spænding, idet øget spænding giver øget tonehøjde. Denne variation udnyttes sprogligt i ordtoner og intonation.

Stemmens styrke varierer med luftstrømmen fra lungerne, som bestemmes af åndedrætsmuskulaturens aktivitet. Hvis stemmelæberne ikke lukker helt til i løbet af hver svingning, bliver stemmen luftfyldt. Hvis derimod stemmelæberne er konstant lukkede bagtil og kun svinger i den forreste del, fås knirkestemme. I en række indianske sprog kontrasterer knirkestemme med normal stemthed, mens normal stemthed i flere indiske sprog kontrasterer med luftfyldt stemme.

Annonce

Klangen, der udgår fra stemmelæberne, modificeres ved passagen gennem hulrummene i de øvre taleorganer under artikulationen af vokaler og stemte konsonanter.

Sangstemmen

Sangstemmen bevæger sig på fikstoner, dvs. udholdte toner af en vis varighed. Barnestemmen har kun ét register med en lys klang. Under stemmens overgang hos børn mellem 12 og 14 år sker der en klanglig forandring, idet stemmelæberne vokser, og der udvikles to registre. Ved falsetten er stemmelæberne tynde og udstrakte; kun randene svinger, og lyden er lys, spæd og fattig på overtoner. Ved fuldregistret er stemmelæberne tykke og svinger med en stor del af deres masse; lyden er mørk og overtonerig.

I den klassiske sangeruddannelse søges registerforskellene udlignet ved en intensivering af falsetten til et randregister med mere klang og fylde. Det kan så indarbejdes i en blandingsfunktion med fuldregistret, således at der opstår klanglig egalitet. Ud fra stemmeklangen skelnes der mellem forskellige stemmetyper: sopran, alt, tenor og bas; men der findes flere stemmeformer som mezzosopran eller baryton. Stemmens omfang er afhængig af stemmelæbernes form, alder og kondition; det kan variere fra nogle få toner til mere end tre oktaver.

Stemme betegner også den enkelte tonerække (melodi), der indgår i flerstemmig musik, fx sopranstemmen i en korsats eller cellostemmen i en orkestersats.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sten Høgel, Nina Grønnum: stemme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164638