Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

psykolingvistik

Oprindelig forfatter PHard Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/23564/=ud_a_125754.mp3?revision=1

psykolingvistik, forskningsfelt, der beskæftiger sig med de mentale strukturer og processer, som ligger til grund for menneskesprog. Centrale områder inden for psykolingvistikken er sprogproduktion, som belyser vejen fra tanke til tale, sprogperception, der drejer sig om afkodning og forståelse af sprog, samt sprogtilegnelse, der drejer sig om tilegnelse af både modersmål og fremmedsprog.

Psykolingvistik er som selvstændigt område en af de grænsediscipliner, som opstod omkring 1960 i forbindelse med N. Chomskys nyorientering af sprogvidenskaben ud fra teorien om sprog som en speciel, medfødt kognitiv evne. Når psykolingvistikken ikke var etableret tidligere, var det bl.a., fordi den grammatiske tradition forstod sprog hovedsagelig som tekster, og fordi det strukturalistiske opgør med traditionen så sprogsystemet som noget, der hvilede helt i sig selv. Chomskys syn på grammatik var udtrykkeligt "mentalistisk", og han understregede dermed betydningen af kognitive repræsentationer og processer for sprogbeskrivelsen.

Fra psykologien, den ene af de to "forældrediscipliner", overtog psykolingvistikken den eksperimentelle forskningsmetode, mens lingvistikken leverede det meste af det teoretiske indhold. De første psykolingvistiske eksperimenter lagde sig tæt op ad den teoretiske generative grammatik, idet de bl.a. beskæftigede sig med, om man kunne finde bevis for, at processer i hjernen svarede direkte til grammatiske transformationer, fx fra aktiv til passiv, manden slår konen over for konen bliver slået af manden. Det viste sig hurtigt, at en sådan direkte korrelation mellem grammatiske og mentale processer ikke var sandsynlig, og siden da har psykolingvistikken i stigende grad udviklet sit eget perspektiv på genstandsområdet.

Annonce

Den generative grammatiks problemhorisont har dog fortsat en central status i psykolingvistikken, herunder spørgsmålet om begrebet medfødt, fx om barnets evne til at lære sprog er betinget af et medfødt, specifikt sprogligt beredskab. Dette er dog ikke det mest oplysende pejlemærke for diskussionen, da der er forskningsmæssig enighed om, at sprogtilegnelse kræver betydelige medfødte evner. Klarere er begrebet modularitet, som blev gjort til det centrale i J. Fodors generative sprogtænkning, der så sproget som et mentalt set selvstændigt fungerende "modul" i psyken, der ikke lader sig forklare ved generelle kognitive færdigheder. Med denne tese som omdrejningspunkt har såvel tilhængere som modstandere foretaget en intensiv udforskning af børnesprogstilegnelse samt tilgrænsende problemfelter, heriblandt dyresprog, hvor der er foretaget en række eksperimenter mht. at lære menneskeaber sprog. Afasi og andre sprogforstyrrelser er blevet undersøgt i relation hertil med særligt henblik på uafhængighedsgraden af andre mentale forstyrrelser. Desuden er der foretaget en række eksperimenter med sprogforståelse, som belyser den rolle, sproglige strukturer spiller i forhold til andre problemløsningsområder.

Psykolingvistik er ikke klart afgrænset fra kognitionsforskning i bred almindelighed. Af stor lingvistisk interesse er det derfor, om kognitiv struktur generelt skal baseres på regler eller på såkaldte neurale netværk. En regelbaseret sproglig kompetence passer med den generative sprogteori, mens en netværksmodel passer med teorien om, at generelle kognitive mekanismer kan specialiseres til at håndtere sprog.

Spørgsmålet om sammenhængen mellem sprog og tænkning er således fundamentalt for både psykolingvistikken og kognitionsforskningen. Traditionelt har man sjældent skelnet klart mellem "sproglige kategorier" på den ene side og "begreber som sådan" på den anden, og det har bl.a. været hævdet, at sprogets kategorier er bestemmende for de kategorier, man kan tænke i. Psykologisk forskning har imidlertid vist, at tænkning også kan foregå i abstrakte "mentale modeller". Folk, hvis sprog ikke skelner mellem bestemte farver, kan desuden ved brug af en form for "førsproglige" perceptionskategorier løse opgaver, der forudsætter en kategorisering efter relevante farveforskelle.

Efter at opmærksomheden i en række år har været rettet imod sådanne sproguafhængige færdigheder, er der i 1990'erne igen interesse for at undersøge, hvilken begrænset, men interessant rolle sprog generelt har i kognition.

Se også lingvistik, sprog og sprogpsykologi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Harder: psykolingvistik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=146755