Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

modersmål

Oprindelig forfatter AKark Seneste forfatter Redaktionen

Modersmål. Modersmaal er vort Hjertesprog, kun løs er al fremmed Tale, skrev Grundtvig 1837 i sangen Moders Navn er en himmelsk Lyd. Når det sønderjyske dagblad Modersmaalet, grundlagt 1882 i den tyske tid, førte dette citat som motto, var det udtryk for tidens rådende opfattelse, at sprog og nationalfølelse er uløseligt forbundne. I samme periode udkom dog det tysksindede dagblad Folkebladet på dansk, og endnu i dag taler de fleste tysksindede sønderjyder dansk i hjemmet.

Modersmål. Modersmaal er vort Hjertesprog, kun løs er al fremmed Tale, skrev Grundtvig 1837 i sangen Moders Navn er en himmelsk Lyd. Når det sønderjyske dagblad Modersmaalet, grundlagt 1882 i den tyske tid, førte dette citat som motto, var det udtryk for tidens rådende opfattelse, at sprog og nationalfølelse er uløseligt forbundne. I samme periode udkom dog det tysksindede dagblad Folkebladet på dansk, og endnu i dag taler de fleste tysksindede sønderjyder dansk i hjemmet.

modersmål, førstesprog, det sprog, et menneske tilegner sig i den tidlige barndom som det første i sit liv, sædvanligvis i sine forældres hjem.

Betegnelsen modersmål, der rummer en idealiseret forestilling om, at barnet lærer førstesproget af sin mor, er ikke særegen for dansk. Alle germanske og romanske sprog har tilsvarende udtryk, fx isl. móðurmál, eng. mother tongue, ty. Muttersprache, fr. langue maternelle og sp. lengua materna. Det samme gælder de fleste slaviske sprog, fx tjek. mateřský jazyk, men ikke russ. rodnoj jazyk 'fødesprog, hjemsprog', jf. eng. native language. De romanske sprog har sandsynligvis overtaget betegnelsen fra germansk. Udtrykket blev ca. 1100 oversat til mlat. som materna lingua, hvorimod det på klassisk lat. hed sermo patrius 'det fædrene sprog'. I Norden kendes isl. móðurmál og sv. modhormal fra midten af 1300-t.

Det er de færreste mennesker, der i barndommen eller senere tilegner sig et andet sprog i en sådan grad, at de bliver virkelig tosprogede. For de allerfleste vil modersmålet bevare en særstilling som det eneste sprog, hvori de kan finde nuancerede udtryk for deres tanker og følelser. Modersmålet er derfor en væsentlig bestanddel af menneskers personlige og samfundsmæssige identitet. Fx blev det i den danske offentlighed opfattet som en grov krænkelse af modersmålet, da Struensee 1770-72 i kongens navn udstedte kabinetsordrer på tysk.

Annonce

Om modersmål

Citat fra romanen Asta's Book (1993) af den engelske forfatter Barbara Vine (egl. Ruth Rendell). Asta er en danskfødt kvinde i England, der skriver sin dagbog på dansk. Om hendes to døtre, siger jegfortælleren (en datterdatter):

They were speaking in Danish. They always did, to each other [...] Yet neither of them had been born in Denmark [...] but in England [...] Still, Danish was their first language, truly learned at their mother's knee.

Igennem historien har organiserede samfund i vidt omfang opdyrket ét bestemt forvaltnings- og kultursprog med tilsidesættelse af en eller flere befolkningsgruppers modersmål. I sammenhæng dels med demokratiets udvikling siden slutningen af 1700-t., dels med romantikkens fremhævelse af sproget som udtryk for folkeånden har en sådan tilstand fremkaldt konflikter, fx fra midten af 1800-t. i Belgien, hvor fransk dominerede over flamsk. I Frankrig gennemtvang Den Franske Revolutions ideologer fransk som bærer af den nationale identitet, skønt landet reelt var flersproget; først efter 1950 er fx bretonsk i Bretagne og den tyske dialekt alsacisk i Alsace blevet anerkendt som regionalt ligeberettigede med fransk. For de dansksindede sønderjyder under det preussiske herredømme 1864-1920 var modersmålet, dvs. det sønderjyske talesprog og det fællesdanske skriftsprog, et afgørende identitetsmærke og samlingspunkt.

Med anerkendelse af lige ret for to eller flere befolkningsgruppers forskellige modersmål har visse stater mere end ét officielt sprog, fx Finland, hvor svensk er ligestillet med finsk, og Schweiz med ligestilling af tysk, fransk og italiensk; i Canada er provinsen Québec ensproget fransk, og de øvrige provinser ensproget engelske, mens nationale institutioner er tosprogede. Danmark er officielt ensproget, men uden for domstolene og den offentlige forvaltning må mindretallet af tysksindede danske statsborgere ikke hindres i at benytte det sprog, de foretrækker.

I nutiden har flygtninge og indvandrere bragt et stort antal fremmede sprog ind i Vesteuropa. For at støtte indvandrerbørnenes kulturelle bevidsthed har nogle lande, fx Sverige og Danmark, indrettet undervisning ikke blot i modtagerlandets nationalsprog, men også i børnenes modersmål.

Se også børnesprog, dansk sprog, indvandrere (sprog), sprogtilegnelse og tosprogethed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Karker: modersmål i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126548