Modersmaal er vort Hjertesprog, kun løs er al fremmed Tale, skrev Grundtvig 1837 i sangen Moders Navn er en himmelsk Lyd. Når det sønderjyske dagblad Modersmaalet, grundlagt 1882 i den tyske tid, førte dette citat som motto, var det udtryk for tidens rådende opfattelse, at sprog og nationalfølelse er uløseligt forbundne. I samme periode udkom dog det tysksindede dagblad Folkebladet på dansk, og endnu i dag taler de fleste tysksindede sønderjyder dansk i hjemmet.

.

Modersmål (eller førstesprog) er det/de sprog, et menneske tilegner sig i den tidlige barndom som det første i sit liv, sædvanligvis i sine forældres hjem.

Faktaboks

Også kendt som

førstesprog

Betegnelsen

Betegnelsen modersmål, der rummer en idealiseret forestilling om, at barnet lærer sit første sprog af sin mor, er ikke særegen for dansk. Alle germanske og romanske sprog har tilsvarende udtryk (fx islandsk móðurmál, engelsk mother tongue, tysk Muttersprache, fransk langue maternelle og spansk lengua materna). Det samme gælder de fleste slaviske sprog (fx tjekkisk mateřský jazyk) men ikke russisk rodnoj jazyk 'fødesprog, hjemsprog' (jf. engelsk native language). De romanske sprog har sandsynligvis overtaget betegnelsen fra germansk. Udtrykket blev i ca. 1100 oversat til middellatin som materna lingua, hvorimod det på klassisk latin hed sermo patrius 'det fædrene sprog'. I Norden kendes islandsk móðurmál og svensk modhormal fra midten af 1300-tallet.

Nogle mennesker tilegner sig i barndommen eller senere ét andet eller flere andre sprog og bliver derved tosprogede eller flersprogede. For mange vil modersmålet dog bevare en særstilling som det eneste sprog, hvori de kan finde nuancerede udtryk for deres tanker og følelser. Modersmålet er derfor en væsentlig bestanddel af menneskers personlige og samfundsmæssige identitet. Eksempelvis blev det i den danske offentlighed opfattet som en grov krænkelse af modersmålet, da Struensee 1770-1772 i kongens navn udstedte kabinetsordrer på tysk.

Modersmål og nationalsprog

Igennem historien har organiserede samfund i vidt omfang opdyrket ét bestemt forvaltnings- og kultursprog med tilsidesættelse af en eller flere befolkningsgruppers modersmål. I sammenhæng dels med demokratiets udvikling siden slutningen af 1700-tallet, dels med romantikkens fremhævelse af sproget som udtryk for folkeånden har en sådan tilstand fremkaldt konflikter, fx fra midten af 1800-tallet i Belgien, hvor fransk dominerede over flamsk.

I Frankrig gennemtvang Den Franske Revolutions ideologer fransk som bærer af den nationale identitet, skønt landet reelt var flersproget; først efter 1950 er fx bretonsk i Bretagne og den tyske dialekt alsacisk i Alsace blevet anerkendt som regionalt ligeberettigede med fransk. For de dansksindede sønderjyder under det preussiske herredømme 1864-1920 var modersmålet, dvs. det sønderjyske talesprog og det fællesdanske skriftsprog, et afgørende identitetsmærke og samlingspunkt.

Etsprogede og flersprogede stater

Med anerkendelse af lige ret for to eller flere befolkningsgruppers forskellige modersmål har visse stater mere end ét officielt sprog, fx Finland, hvor svensk er ligestillet med finsk, og Schweiz med ligestilling af tysk, fransk og italiensk; i Canada er provinsen Québec etsproget fransk, og de øvrige provinser etsproget engelske, mens nationale institutioner er tosprogede. Danmark er officielt etsproget, men uden for domstolene og den offentlige forvaltning må mindretallet af tysksindede danske statsborgere ikke hindres i at benytte det sprog, de foretrækker.

I nyere tid har flygtninge og indvandrere samt en stigende globalisering bragt et stort antal fremmede sprog ind i Vesteuropa. For at støtte indvandrerbørnenes sprogtilegnelse og kulturelle bevidsthed har nogle lande, herunder Danmark, indrettet undervisning ikke blot i modtagerlandets nationalsprog, men også i børnenes modersmål.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig