kognitiv lingvistik

En fundamental pointe, som bl.a. Ronald W. Langacker har fremført, er, at sproglig betydning er baseret på fortolkning (construal), dvs. at sproglige udtryk ikke repræsenterer objektive ydre sagforhold, som antaget i den logiske tradition, men måder at begrebsliggøre sådanne sagforhold på. Begreber afspejler derfor en menneskelig erfaringshorisont, bl.a. ved at vise såkaldte prototype-effekter: De afspejler en norm fra hverdagslivet og ikke klasser defineret på basis af nødvendige og tilstrækkelige betingelser (se prototypeteori). Begrebsdannelse kan bero på en række forhold, man traditionelt har betragtet som mindre væsentlige eller afvigende, såsom forskelle i perspektiv (Per købte bogen af Bo over for Bo solgte bogen til Per), inkorporering af den menneskelige oplevelse i beskrivelsen af genstanden (selvom stien selv ikke bevæger sig, kan vi sige, at stien klatrer stejlt opad) samt forskellige former for billedsprog. Navnlig metaforer har spillet en stor rolle i den kognitive lingvistik; bl.a. George Lakoff har vist, at metaforer er en gennemgribende faktor i al begrebsliggørelse: Vi bruger fx kropslig erfaring og rummets dimensioner som udgangspunkt for at forstå andre mindre håndgribelige erfaringsområder, jf. Ministeriet spændte ben for projektet.

Et andet begreb, der peger ud over den rent bogstavelige forståelse, er mentale rum, indført af Gilles Fauconnier. Tag f.eks. sætningen Han havde svært ved at se sig selv i øjnene. Pointen kommer først frem, hvis man forstår udsagnet i forhold til en tænkt, mental scene, hvor man optræder i en dobbeltrolle (som både anklaget og dommer) — ikke i forhold til en rent fysisk scene, hvor man kun kan være én af delene samtidig. Sammen med Mark Turner har Fauconnier beskrevet principper for, hvordan information fra forskellige mentale rum kan integreres (blending), som f.eks. når man stiller en uenighed op som en diskussion mellem en nutidig filosof og Kant, hvor de to forskellige kontekster integreres til én, således at der kan finde en direkte konfrontation sted.

• lingvistik (retninger og skoler)