Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fagsprog

Oprindelig forfatter LLu Seneste forfatter Redaktionen

fagsprog, særlig sprogbrug inden for forskellige fag, vidensområder, erhverv, institutioner mv., som er karakteriseret ved entydighed, præcision og sammentrængthed.

Fagsproglige udtryk, der findes inden for alle fagområder, fx teknik, medicin, jura og økonomi, kan have en vis teoretisk karakter og modsvares ofte af mere konkrete og lettere forståelige udtryk i dagligsproget, jf. eksperternes fagsprog i fx tekniske rapporter, skattelovgivning og årsregnskaber frem for udtryksformen i brugsanvisninger, vejledning om selvangivelse og reklame for investeringer.

Men fagsprog er med sin præcise terminologi alligevel en nødvendighed, for at fagfolk kan kommunikere effektivt og uden misforståelser om og inden for deres fag.

Annonce

Eksempler på fagsprog findes på alle syntaktiske niveauer: i et enkelt ord, fx translabyrintært, i en ordgruppe, fx håndpanthaverens i god tro erhvervede rettighed, og i en sætning, fx indbyggede friktionslister tillader trinløs åbning af vipperamme for 180° drejning. At der her er tale om fagsprog, ses dels af de enkelte udtryks syntaktiske opbygning, dels af tætheden af fremmedord og anvendelsen af ældre dansk sprogbrug.

Forskningen i fagsprog, der opstod i begyndelsen af 1900-t., har blandt sine mål at kortlægge karakteristiske forskelle mellem fagsprog og almindeligt sprog og dermed medvirke til at forbedre kommunikationen mellem specialister og ikke-specialister.

Forskningen har både et nationalt og et internationalt sigte: på nationalt niveau arbejdes der fx på at udvikle brugervenlige skærmbilleder med danske tekster inden for computersprog, mens der internationalt arbejdes på at harmonisere en række fagudtryk, fx ISO-standarder, og fastsætte fælles retningslinjer for dannelse af nye ord og udtryk ud fra elementer af især græsk og latinsk oprindelse.

Visse former for fagsprog som "kancellistil" og "lægelatin", hvor såvel ordforråd som syntaks kan skabe en barriere for ikke-fagfolk, opfattes undertiden af lægmand som et ønske hos fagfolk om at udtrykke sig indforstået over for kolleger og tilsløre en teksts budskab for udenforstående.

Fra flere sider har man imidlertid i de senere år bestræbt sig på at gøre fagsprog lettere tilgængeligt, bl.a. ved omformulering fra syntetisk til analytisk form af udtryk som der kan foretages konfiskation af redskaberne til redskaberne kan konfiskeres, og ved fordanskning af fremmedord som tinnitus til susen for ørerne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lita Lundquist: fagsprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73937