Tegnsprog er fællesbetegnelse for en række kommunikationsformer, der bl.a. bruger hænderne til at signalere betydning. Den mest kendte type er døves tegnsprog. Men der er ikke kun opstået tegnsprog blandt døve. Prærieindianerne i Nordamerika udviklede et tegnsprog, som bl.a. blev brugt i handelssituationer mellem indianere, som ellers talte forskellige sprog. Dette sprog kendes endnu. Nogle oprindelige australiere har eller havde forskellige tegnsprog, som blev brugt, når der var et tabu mod at tale. Fx måtte sørgende kvinder ikke tale, men kunne i stedet benytte sig af et tegnsprog. En fjerde type tegnsprog finder man i nogle munkeordener, hvor der netop også er forbud mod at tale. Det drejer sig om munkeordnerne cisterciensere og trappister.

Døves tegnsprog

Døves tegnsprog er opstået blandt mennesker, der er født døve. Tegnsprog er altså ikke konstrueret af nogen i modsætning til blindeskrift. Fordi tegnsprog er opstået forskellige steder på kloden, findes der mange forskellige tegnsprog, som ikke er indbyrdes forståelige. Et af dem er dansk tegnsprog. Tegnsprogene har en helt anden grammatik end de talte sprog, der bruges i samme samfund som det enkelte tegnsprog. Døves tegnsprog er altså heller ikke gengivelser af et talt sprog ved hjælp af hænderne. Første gang i historien, tegnsprog omtales, er i Platons tekst Kratylos fra det fjerde århundrede f.v.t.

Døves tegnsprog inddeles i forskellige grupper afhængigt af, hvor og hvordan de er opstået:

  • Tegnsprog i landområder, som findes i grupper med en høj grad af arvelig døvhed inden for et mindre geografisk område. Disse tegnsprog bruges ofte også af mange hørende i samme område.
  • Tegnsprog i byområder, som typisk er udviklet på døveskoler og fungerer i områder, hvor mange voksne døve har slået sig ned i nærheden af hinanden. Disse tegnsprog bruges i reglen kun af de hørende, som har et døvt familiemedlem, og af hørende, der arbejder professionelt med døve som fx tegnsprogstolke, døvelærere og præster i døvemenigheder. Dansk tegnsprog er et eksempel på sådan et tegnsprog.
  • Visuelle kommunikationsmidler, som er udviklet af enkelte døve børn, der ikke har adgang til et tegnsprog. De bruges i reglen kun inden for familien. På engelsk kaldes de home sign.

Disse forskellige typer af tegnsprog hjælper os til at forstå, hvordan døves tegnsprog kan opstå og udvikle sig. Kernen i sprogene er kropssprog og de bevægelser, vi laver, når vi håndterer ting eller bevæger os. Børn ser disse bevægelser og efterligner dem for at kommunikere. Over flere generationer af døve tegnsprogstalere udvikler kommunikationsformen sig og bliver til et egentligt sprog.

Tegnsprogs udtryksmidler

Døves tegnsprog er visuelle sprog. De udtrykkes ved hjælp af hænderne, ved kroppens og hovedets bevægelser og ved muskulaturen i ansigtet, bl.a. blikkets og mundens bevægelser. Et tegn udført med hænderne suppleres ofte af en mundbevægelse. Nogle mundbevægelser ligner en lydløs udtale af et lydsprogsord, mens andre er helt forskellige fra udtalen af de ord, de kan oversættes ved. Forskellige tegnsprog bruger ikke lige mange mundbevægelser.

I mange tegnsprog bruger man et håndalfabet til at stave navne og ord, når der ikke findes et tegn med samme betydning. Der eksisterer mange forskellige nationale håndalfabeter. I 1963 vedtog World Federation of the Deaf et internationalt håndalfabet.

Grammatikken i tegnsprog udtrykkes dels ved ændringer i de enkelte tegns udførelse, dels ved tegnenes rækkefølge og endelig ved signaler, der udtrykkes ved ansigtsmimik og hovedbevægelser. Grænser mellem sætninger og mellem større led inden for sætninger udtrykkes også ved bevægelser af hovedet, skift i ansigtsmimik og rytmen i tegnenes udførelse.

Ligesom lydsprog har tegnsprog muligheder for at danne nye ord i form af nye tegn, fx ved at efterligne noget, som er centralt for et nyt begreb. Da coronaviruspandemien spredte sig over kloden i 2020, opstod der fx et tegn, som efterlignede formen på coronavirus, og som blev lånt fra tegnsprog til tegnsprog.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig