Ordblindhed (eller dysleksi) er en af de mest almindelige typer af læsevanskeligheder og ses hos omkring 7-8 procent af den danske befolkning. Ordblindhed er markante vanskeligheder med at lære at læse og stave, som kommer af vanskeligheder med at kæde bogstaver og sproglyde sammen. Særligt tilrettelagt undervisning og støtte kan hjælpe mennesker med ordblindhed, så ordblindheden ikke får så alvorlige konsekvenser fx i skolen, under uddannelse eller på arbejde.

Faktaboks

Også kendt som

dysleksi

Kendetegn

Ordblindhed er alvorlige vanskeligheder med at lære at læse og stave ord, som kommer af vanskeligheder med at forbinde bogstaver med sproglyde. Vanskelighederne ses i særlig grad ved læsning og stavning af ord, som den ordblinde ikke før har set på skrift. Fejl i læsning og stavning hos mennesker med ordblindhed er ofte i modstrid med de almindelige forbindelser mellem bogstaver og lyde, således at fx ordet kulde kan blive læst som "kunne", og ordet krone kan blive skrevet som "kore".

Ordblindhed er en indlæringsvanskelighed, hvilket vil sige, at ordblinde skal bruge langt mere tid og øvelse på at blive bedre til at læse og stave, end ikke-ordblinde skal. De fleste ordblinde kan godt lære at læse, men de går altså ikke så hurtigt frem, og der ses langvarige vanskeligheder med stavning. Ordblindhed findes i forskellige grader (fra lette til svære vanskeligheder).

Ordblindhed fører som regel til usikker og langsom læsning af de enkelte ord i tekster. Derfor kan ordblindhed gå ud over forståelsen af teksternes indhold.

Årsager

Ordblindhed skyldes i de fleste tilfælde vanskeligheder med de enkelte sproglyde – med at blive opmærksom på dem, at skille dem fra hinanden og fastholde dem i hukommelsen.

Ordblindhed skyldes derimod hverken lav intelligens, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Men især svær ordblindhed optræder forholdsvis ofte sammen med andre sproglige udviklingsvanskeligheder, ligesom der er en lidt større forekomst af opmærksomhedsvanskeligheder blandt ordblinde end blandt ikke-ordblinde.

Ordblindhed har neurologisk oprindelse og har et betydeligt arveligt grundlag. Ordblindhed er således meget mere udbredt i nogle familier end i andre, uden at det kan forklares af særlige faktorer i omgivelserne.

Fra risiko for ordblindhed til konstateret ordblindhed

Man kan først konstatere ordblindhed fra 3. klasse i Danmark, når et barn gennem flere år har modtaget læseundervisning og gjort en indsats for at lære at læse. Men det er muligt at vurdere, om et barn har forøget risiko for ordblindhed allerede fra slutningen af børnehaveklassen. Dermed er det ofte muligt at tilbyde en forebyggende indsats, inden barnet lider alvorlige nederlag.

Forekomst

Forekomsten af ordblindhed varierer fra land til land afhængigt af, hvordan ordblindhed afgrænses og hvor svært det er at lære det anvendte skriftsystem. I 2014 modtog cirka otte procent af eleverne i den danske folkeskole særlig støtte på grund af ordblindhed. I 2015 beskrev cirka syv procent af voksne danskere sig selv som ordblinde.

Konsekvenser

Vanskeligheder med at lære at læse påvirker ofte børns selvopfattelse og kan fra et tidligt tidspunkt i skoleforløbet gå ud over deres motivation. Efterhånden som børnene bliver ældre, kan basale vanskeligheder med at læse ord begrænse forståelsen af de tekster, de skal læse, ligesom store stavevanskeligheder kan gå ud over den skriftlige fremstilling. Hvis ordblinde ikke får særligt tilrettelagt undervisning og støtte, kan det derfor få alvorlige konsekvenser for den faglige udvikling i mange skolefag og senere begrænse mulighederne for uddannelse og arbejde.

Undervisning og støtte

Gennem intensiv og systematisk undervisning kan ordblinde udvikle deres læse- og stavefærdigheder. Især tidlige indsatser med fokus på de enkelte sproglyde samt forbindelserne mellem sproglyde og bogstaver har vist sig effektive blandt børn med forøget risiko for ordblindhed. Senere kan ordblinde få støtte til at læse og skrive mere præcist ved at bruge fx oplæsningsprogrammer og ordforslagsprogrammer til stavning. Denne støtte løser dog ikke læse- og stavevanskelighederne, men kan til en vis grad kompensere for dem.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Catts, H. W., Terry, N. P., Lonigan, C. J., Compton, D. L., Wagner, R. K., Steacy, L. M., Farquharson, K. & Petscher, Y. (2024). Revisiting the definition of dyslexia. Annals of Dyslexia.
  • Elbro, C. (2021). Læsevanskeligheder. (2. udgave). København: Hans Reitzels Forlag.
  • Gellert, A. S., Poulsen, M. & Elbro, C. (2018). Ordblindhed. Samfundsøkonomen, 1, 22-24.
  • Lyon, G. R., Shaywitz, S. E. & Shaywitz, B. A. (2003). A definition of dyslexia. Annals of Dyslexia, 53, 1-14.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig