Lydlove er beskrivelser af regelmæssige lydændringer fra et sprogtrin til et senere, fx fra indoeuropæisk p, t, k til germansk f, þ, h, jf. latin pater 'fader', tonare 'tordne', cornu 'horn', der svarer til engelsk father, thunder, horn.
Lydlovene er principielt undtagelsesløse. Tilsyneladende undtagelser må da forklares på særlig vis, fx ved lån, dialektpåvirkning, analogi eller anden tilpasning. Denne tankegang, der er naturvidenskabeligt inspireret og stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet, blev klarest formuleret af junggrammatikerne.
Sammenhængende sæt af lydlove benævnes lydforskydninger. Ud fra lydlove kan der opstilles korrespondenser, dvs. rækker af lyde, der svarer til hinanden i beslægtede sprog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.