• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kontamination

Oprindelig forfatter JChr Seneste forfatter Redaktionen

kontamination, inden for sprogvidenskab en sammenblanding af to ord eller udtryk med samme eller beslægtet betydning, fx bakcille af bakterie og bacille. Adskillige eksempler på kontamination er i tidens løb ved hyppig gentagelse blevet normal sprogbrug, fx vove på af vove og prøve på. Visse udtryk er (endnu) ikke overalt accepteret som normal sprogbrug, fx åbne op af åbne og lukke op.

Se også katakrese og anakoluti.

Ordet kontamination kommer af latin contaminare 'fordærve (ved sammenblanding), besmitte, forurene'.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johnny Christensen: kontamination i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=232866